1. I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at
spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
2. "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos
mig i tre Dage og have intet at spise.
3. Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på
Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."
4. Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte
disse med Brød her i en Ørken?"
5. Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."
6. Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de
syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de
skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
7. Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af
også disse skulde lægges for.
8. Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne
Stykker syv Kurve.
9. Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.
10. Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til
Dalmanuthas Egne.
11. Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte
af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
12. Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne
Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives
denne Slægt noget Tegn!"
13. Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
14. Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig
i Skibet.
15. Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for
Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"
16. Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."
17. Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på,
at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er
eders Hjerte forhærdet?
18. Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I
ikke i Hu?
19. Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve
fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."
20. "Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve
fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."
21. Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"
22. Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og
beder ham om, at han vil røre ved ham.
23. Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen
og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte
ham, om han så noget.
24. Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget
ligesom Træer gå omkring."
25. Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev
klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
26. Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen,
ej heller sige det til nogen i Landsbyen."
27. Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea
Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem:
"Hvem sige Menneskene, at jeg er?"
28. Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men
andre: en af Profeterne."
29. Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter
svarede og siger til ham: "Du er Kristus."
30. Og han bød dem strengt,at de ikke måtte sige nogen dette om ham.
31. Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget
og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge
og ihjelslås og opstå efter tre Dage.
32. Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og
begyndte at sætte ham i Rette.
33. Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter
og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er,
men hvad Menneskers er."
34. Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde
til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og
tage sit Kors op og følge mig!
35. Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som
mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse
det.
36. Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at
bøde med sin Sjæl?
37. Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
38. Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og
syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når
han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."
(Kap. 9.) 1 Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der
er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden,
førend de se Guds Rige være kommet med Kraft."
Markus 9
2. Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med
sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev
forvandlet for deres Øjne.
3. Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen
Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.
4. Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede
med Jesus.
5. Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt,
at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en
og Elias en."
6. Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne
helt forfærdede.
7. Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra
Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"
8. Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus
alene hos dem.
9. Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte
fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var
opstanden fra de døde.
10. Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre,
hvad det er at opstå fra de døde.
11. Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias
bør først komme?"
12. Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter
alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han
skal lide meget og foragtes.
13. Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved
ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."
14. Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og
skriftkloge, som tvistedes med dem.
15. Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og
hilsede ham.
16. Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"
17. Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til
dig; han har en målløs Ånd.
18. Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han
fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til
dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."
19. Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe
skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer
ham til mig!"
20. Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden
straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og
fraadede.
21. Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er
kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;
22. og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge
ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp
os!"
23. Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for
den, som tror."
24. Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp
min Vantro!"
25. Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene
Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig,
far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"
26. Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom
død, så at de fleste sagde: "Han er død."
27. Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.
28. Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i
Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"
29. Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget,
uden ved Bøn og Faste."
30. Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han
vilde ikke, at nogen skulde vide det.
31. Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen
overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og
når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."
32. Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
33. Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset,
spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på
Vejen?"
34. Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem
der var den største.
35. Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom
nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og
alles Tjener."
36. Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog
det i Favn og sagde til dem:
37. "Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld,
modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men
den, som udsendte mig."
38. Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os,
uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han
ikke følger os."
39. Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som
gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde
om mig.
40. Thi den, som ikke er imod os, er for os.
41. Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn,
fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal
ingenlunde miste sin Løn
42. Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det
bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i
Havet.
43. Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for
dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og
fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,
44. hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
45. Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for
dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive
kastet i Helvede,
46. hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
47. Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for
dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive
kastet i Helvede,
48. hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
49. Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med
Salt.)
50. Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville
I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder
Fred med hverandre!"