Mi Søn er bette Pejr, og a haar jo kuns den jen,
og da han bløw en niaars Pold, han maatt jo ud aa tjen,
han blyver tøl te Pejersdaa, om Gud vil vær ham gue,
og atter æ Aalder maa en sej, æ Knæjt æ knøv og stue.
Pejr er ingen kjelle Dreng,
nej, saamøj en hwelle Dreng!"
saa An Wolle,
"der rend aalle
Maag te Hjord
mell æ Gord!
Tho snaar fâr Daa er po æ Sky, og Sejl er po æ Møll,
han maa jo op, æ bette Kaal, og ue _med_ æ Køll.
Dem rig dje Bøn ka sajtens sow, for dem staar aalt tered,
men fatte Baan maa tidle op aa strid for Fød og Kled.
Pejr faar helsen lær aa rend,
_fræ_ æ Mues til Awers-End,
lisse sore,
_øwer_ Bore,
_gjemmel_ Saând;
hwelle Baan!
Nær Atteror den buser ind med Wand imell æ Knold,
ka en Par bette naagen Færr ja wal blyw wod og kold;
men hwa, Worherr han hjælper wal, saa han ka sto æ ue,
den villest Ar, en Baan ka fo, det _er_ en gue Natue.
Pejr er ingen Frøssenpind,
han gaar glaa mod Vejr og Vind,
om det hwistler
mell æ Tistler
wârr og wârr
laangs æ Kjâr.
Ja, no po Sønde trowr a da, æ bette Knæjt faar fri,
saa skuld do rele komm herom og faa æ Klør aa si;
saa kan do sej mæ, om do tyggs, han blywer bovn og stue;
a trowr da nok, saavidt a sir, han slæjter _po_ æ Mue.
No skal _a_ skam hen aa baag;
tho han skuld wal haa en Kaag,
fâr han drawer
øwer æ Awer
væk ijen,
bette Swen!
Her sejjer a en jenle Kwind' saa manne ødlet Daw;
men no te Vinter ska han hjem, sku a saa sejj aa klaw!
Ja, saa ska han jo røjt æ Kow og helsen go te Præjst;
a _er_ da rele vis epo, _han_ sworer mell de bejst.
Pejr er ingen kjelle Dreng,
nej saamøj en hwelle Dreng!"
saa An Wolle,
"han vil aalle
blyw hans Mue
ant end gue."
Septbr. 1907.
[Footnote: _Kuen_, Kone; _læ sæ_, lade sig; _træj_, træde; _blyw_,
blive; _den jen_, den ene; _Pold_, Polde, lille Fyr (anvendes hyppigst
om Grise); _tøl_, tolv Aar; _Pejersdaa_, Peders Dag; _gue_, god; _knøw
og stue_, smuk og stor; _kjelle_, forvænt og balstyrig; _hwelle_,
dygtig; _Maag te Hjord_, Mage til Hyrde; _æ Gord_, Gaardene; _ue med æ
Køll_, ud med Køllen (for at flytte Kreaturerne); _fræ æ Mues til
Awers-End_, fra Mosen til Agerens Ende; _lisse sore_, hvert Øjeblik;
_Bore_, Nyagre; _Saând_, Sand; _Atteror_, Efteraar; _buser ind_, om
Vejret, der kommer med Kraft; _med Wand imell æ Knold_, med vand mellem
Knoldene (nemlig i Kjærene); _naagen Færr_, nøgne Fødder; _wod_, vaade;
_sto æ ue_, staa det igjennem; _den villest Ar_, den bedste Arv; _glaa_,
glad; _rele_, rigtignok; _tyggs_, synes; _bovn og stue_, smuk og stor;
_æ Mue_, Moderen; _haa en Kaag_, ha en Kage; _drawer_, drager; _æ Awer_,
Agrene; _bitte Swen_, lille Fyr; _sejjer_, sidder; _manne ødlet Daw_,
mange kjedsommelige Dage; _røjt_, røgte; _ant end gue_, andet end god.]