Et godt Glas Vin, en solfyldt Eng,
en duftende Havanna--
saa fattes Fjolens fjerde Streng,
og Strengen hedder Anna.
Nys gled to elskte mig forbi,
en Høker med sin Hanna.
Hvem gaar vel nu paa dugstænkt Sti
med Armen om min Anna?
Ak, jeg, som aldrig knæled ned
for nok saa himmelsk Manna,
her knæler for den Jordiskhed
paany at eje Anna!
Ej for al Kongsbergs hvide Sølv
og Guldstøv fra Guyana
jeg bytted bort om nok saa kort
det mindste Smil af Anna.
I Fyrster, del den ganske Jord
fra Peking til Savanna,
jeg skal ej harmes mindste Spor,
blot ej I deler Anna.
Lad Præsten hale Teksten ud
om "Vand til Vin" i Kana,
imens skal Mjød fra Glædens Tud
iskjænkes mig af Anna!
Om Fogden Fingren løfte vil
og snøvle sit: "Na-_na_-na!"
lad Fogden gaa ad Helved til,
imens gaar jeg til Anna!
Vinter 1900.