Ung Kjesten red sine Foler tilvands
--horrihej.--
Der sad ved Aaen den sorte Frans
--horrihej.
Og Frans han hwøwted, og Kjesten gled
paa nøgen Fod i hans Arme ned--
--hor-ri-hej!
Gud naade dig Kjesten i Franses Arm.
--horrihej--
thi aldrig du laa ved saa falsk en Barm.
--horrihej.--
Han lokker alle de Piger smaa,
der færdes om Kvæld ved den dampende Aa.
--hor-ri-hej!
Hvad hjælper Vægren en Pigelil
--horrihej--
naar Natten kogler, og Manden vil
--horrihej.
En Sivbusk ved en lulllende Aa
er svigefuld Grund at hvile paa
--hor-ri-hej!
Det var alt langt over Midjenat
--horrihej--
før Kjesten fik sine Foler fat
horrihej.--
Saa blussende rød hun hjemad red,
hans Kys,--endnu de paa Kinden sved
--hor-ri-hej!
Ej mere saa hun den sorte Frans
--horrihej.--
Ej mere rider hun Føl tilvands
--horrihej;
men ofte gaar hun om Kvæld ved Aa,
mens Taarer drypper paa Vrist og Taa
--hor-ri-hej!
Jebjærg 12/6 1899.