Moders Dyner er lagt paa Hæs,
Koen dryner--hun vil paa Græs,
Bien brummer om Kubens Mund,
Toflen trommer mod Aftenstund.
Viben skriger, dens Kuld er fuld,
Blomsten stiger af solbagt Muld,
Hønen nipper et Korn i Flæng,
Musen pipper i Barselseng.
Katten med hvide Sokker paa
gaar paa Diget blandt Klokker blaa,
nyser hastigt i Lysets Bad,
spiser paa Skrømt et dugget Blad.
Nu ta'r Pigerne Pynten paa,
Forklæ'r hvide og Tøfler smaa,
Perlekransen om nysat Haar--
Tøflerne danser mod Gildesgaard.
Sommer 1898.
[Footnote: _dryner_, et langtrukkent, undertrykt Brøl hos Koen;
_Toflen_, Bekkasinen.]