Strømmen drev og tog Baaden med
gjennem grønne Enge;
blandt gule Iris vi drev afsted;
Folk var i Senge.
De gule Iris du brak og strøde
paa Baadens Bund,
og trykked vildt dine Læber røde
imod min Mund.
Og paa det gule, duftende Lagen
du knæled ned;
med strakte Arme saa hvide som Dagen
du drog mig med.
Dit Shawl du kasted omkring os begge
mod Nattens Duggen;
jeg hørte ikkun dit Hjærte pikke
og Aaens Klukken.
Da glemte vi dem, der laa derinde
ved Væggetøjet,
hver Mand med Ryggen imod sin Kvinde,
i Søvnen bøjet.
Mens Lygtemanden med Blus paa Lampen
paa Kjæret spøgte,
og Mosentrolden med megen Dampen
sin Pibe røgte--
Mens Elverpiger med sære Fagter
drev Leg i Sivet,
vi gav os hen til de høje Magter,
der styrer Livet.
Aakjær 22/8 1894.