Kjære Far og kjære Mor,
eders Søn er bleven stor,
voxet fra sin Barnekjol',
tumler sig i Slud og Sol,
og han higer, og han længes,
smaat han sejrer, haardt han trænges.
Smaat i Livets Kamp han staar sig,
tit han falder der og slaar sig.
Moders Øje vogter ej
længer paa "den lilles" Vej.
Faders Haand ej længer frede
kan om Troens Blomsterbede.
Mindet om min Far og Mor
gjør dog tit min Tro saa stor.
Og nu har jer store Søn
blot en lille barnlig Bøn:
Naar I læse Herrens Ord,
naar I bede Fadervor,
naar jer barneblide Tro
op mod Jesus danner Bro,
naar I føle tryg og kjær,
at Vorherre er jer nær,
tænk da lidt paa mig, paa Sønnen,
løft mig op til Gud i Bønnen!
Askov 14/11 1887.