Zakarias 13

1. På hin Dag skal en Kilde vælde frem for Davids Hus og Jerusalems

Indbyggere mod Synd og Urenhed.

2. Og på hin bag, lyder det fra Hærskarers HERRE, udrydder jeg

Afgudernes Navne af Landet, så de ikke mer skal ihukommes; også

Profeterne og Urenhedens Ånd driver jeg ud af Landet.

3. Når nogen da atter profeterer, skal hans egne Forældre, hans

Fader og Moder, sige til ham: Du har forbrudt dit Liv, thi du

har talt Løgn i HERRENs Navn." Og hans egne Forældre, hans Fader

og Moder, skal gennembore ham, når han profeterer.

4. På hin Dag skal hver en Profet skamme sig over sine Syner, når

han profeterer, og han skal ikke klæde sig i lådden Kappe for at

føre Folk bag Lyset,

5. men sige: "Jeg er ingen Profet; jeg er Bonde og har dyrket Jord

fra min Ungdom."

6. Og spørger man ham: "Hvad er det for Sår på dit Bryst?" skal han

sige: "Dem fik jeg i mine Boleres Hus."

7. Frem, Sværd, imod min Hyrde, mod Manden, som står mig nær, så

lyder det fra Hærskarers HERRE. Hyrden vil jeg slå, så

Fårehjorden spredes; mod Drengene løfter jeg Hånden.

8. Og i hele Landet lyder det fra HERREN, skal to Tredjedele

udryddes og udånde, men een Tredjedel skal levnes.

9. Og denne Tredjedel fører jeg i Ild og renser den, som man renser

Sølv, prøver den, som man prøver Guld. Den skal påkalde mit

Navn,og jeg svarer; jeg siger: "Den er mit Folk." Og den skal

sige: "HERREN er min Gud."

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 1008 / 1015 题