1. Et Udsagn; HERRENs Ord om Israel. Det lyder fra HERREN; som
udspændte Himmelen, grundfæstede Jorden og dannede Menneskets
Ånd i dets Indre:
2. Se, jeg gør Jerusalem til et berusende Bæger for alle Folkeslag
trindt om; også Juda skal være med til at belejre Jerusalem.
3. På hin Dag gør jeg Jerusalem til Løftesten for alle Folkeslag -
enhver, som løfter den, skal rive sig på den! Og alle Jordens
Folk skal samle sig imod det.
4. På hin Dag, lyder det fra HERREN, slår jeg alle Heste med Angst
og Rytterne med Vanvid; Judas Hus åbner jeg Øjnene på, men alle
Folkeslagene slår jeg med Blindhed.
5. Og Judas Stammer skal tænke: "Jerusalems Indbyggere er stærke i
Hærskarers HERRE, deres Gud."
6. På hin Dag gør jeg Judas Stammer til en Ildgryde mellem
Brændestykker, et brændende Blus mellem Neg, og de skal æde til
højre og venstre alle Folkeslag trindt om, og Jerusalem bliver
roligt på sit Sted, i Jerusalem.
7. Så giver HERREN først Judas Telte Sejr, for at Davids Hus og
Jerusalems Indbyggere ikke skal vinde større Ry end Juda.
8. På hin Dag værner HERREN om Jerusalems Indbyggere, og den
skrøbeligste iblandt dem skal på hin Dag blive som David, men
Davids Hus som Gud, som HERRENs Engel foran dem.
9. På hin Dag vil jeg søge at tilintetgøre alle de Folk, som kommer
imod Jerusalem.
10. Og så udgyder jeg over Davids Hus og Jerusalems Indbyg- gere
Nådens og Bønnens Ånd, så de ser hen til ham, de har
gennemstunget, og sørger over ham, som man sørger over en
enbåren Søn, og holder Klage over ham, son1 man holder Klage
over den førstefødte.
11. På hin Dag skal Sorgen blive stor i Jerusalem som Sorgen over
Hadadrimmon i Megiddos Dal.
12. Landet skal sørge, hver Slægt for sig, Davids Hus's Slægt for
sig og deres Kvinder for sig, Natans Hus's Slægt for sig og
deres Kvinder for sig,
13. Levis Hus's Slægt for sig og deres Kvinder for sig, Sjim'iternes
Slægt for sig og deres Kvinder for sig,
14. alle de tiloversblevne Slægter hver for sig og deres Kvinder for
sig.