Jeremias 49

1. Om Ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller

har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og

hans Folk bosat sig i dets Byer?

2. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg lader

Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en

Grusdynge, og dets Døtre skal gå op i Luer. Da arver Israel sine

Arvinger, siger HERREN.

3. Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I Rabbas Døtre klæd jer

i Sæk og klag, gå rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i

Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.

4. Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som

stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?"

5. Se, jeg lader Rædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det

fra Hærskarers HERRE. I skal drives bort i hver sin Retning, og

ingen samler de flygtende.

6. Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra HERREN.

7. Om Edom. Så siger Hærskarers HERRE: Er der ikke mer Visdom i

Teman, svigter de kloges Råd, er deres Visdom rådden?

8. Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke

sender jeg over ham, Straffens Tid.

9. Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om

Natten, ødelægger de, hvad de lyster.

10. Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme

sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm,

han er borte.

11. Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan

stole på mig.

12. Thi så siger HERREN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme

Bægeret, må tømme det, og du skulde gå fri? Du går ikke fri, men

kommer til at tømme det.

13. Thi jeg sværger ved mig selv. lyder det fra HERREN: til Rædsel

og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive,

og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.

14. Fra HERREN har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt

Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!

15. Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt

Mennesker.

16. Rædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i

Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede højt som

Ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra HERREN.

17. Edom skal blive til Rædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af

Rædsel og spotte over alle dets Sår.

18. Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes,

siger HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn

dvæle der.

19. Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den

stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort

derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi

hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den

Hyrde, der står sig mod mig?

20. Hør derfor det Råd, HERREN har for mod Edom, og de Tanker, han

har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste

slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.

21. Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres

til det røde Hav.

22. Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og

Edoms Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes

Hjerte.

23. Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond

Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan

falde til Ro.

24. Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over

det, Vånde og Veer griber det som en fødende Kvinde.

25. Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.

26. Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene

omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE.

27. Jeg sætter Ild på Damaskuss Mur, og den skal fortære Benhadads

Borge.

28. Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel

slog. Så siger HERREN: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens

Sønner!

29. Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle

deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og råbe til dem: "Trindt

om er Rædsel!"

30. Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra

HERREN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et Råd imod

eder og undfanget en Tanke imod eder.

31. Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det

fra HERRREN, uden Porte og Slåer; de bor for sig selv.

32. Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg

spreder dem, der har rundklippet Hår, for alle Vinde, og fra

alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra

HERREN.

33. Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo

et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.

34. HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong

Zedekias af Judas første Regeringstid:

35. Så siger Hærskarers HERRE: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste

af deres Kraft;

36. og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire

Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal

ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen

til.

37. Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter

Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder

det fra HERREN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem

udslettet.

38. Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der både Konge og

Fyrster, lyder det fra HERREN.

39. Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra

HERREN.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 861 / 1015 题