1. Om Ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller
har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og
hans Folk bosat sig i dets Byer?
2. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg lader
Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en
Grusdynge, og dets Døtre skal gå op i Luer. Da arver Israel sine
Arvinger, siger HERREN.
3. Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I Rabbas Døtre klæd jer
i Sæk og klag, gå rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i
Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.
4. Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som
stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?"
5. Se, jeg lader Rædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det
fra Hærskarers HERRE. I skal drives bort i hver sin Retning, og
ingen samler de flygtende.
6. Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra HERREN.
7. Om Edom. Så siger Hærskarers HERRE: Er der ikke mer Visdom i
Teman, svigter de kloges Råd, er deres Visdom rådden?
8. Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke
sender jeg over ham, Straffens Tid.
9. Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om
Natten, ødelægger de, hvad de lyster.
10. Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme
sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm,
han er borte.
11. Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan
stole på mig.
12. Thi så siger HERREN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme
Bægeret, må tømme det, og du skulde gå fri? Du går ikke fri, men
kommer til at tømme det.
13. Thi jeg sværger ved mig selv. lyder det fra HERREN: til Rædsel
og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive,
og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.
14. Fra HERREN har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt
Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!
15. Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt
Mennesker.
16. Rædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i
Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede højt som
Ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra HERREN.
17. Edom skal blive til Rædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af
Rædsel og spotte over alle dets Sår.
18. Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes,
siger HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn
dvæle der.
19. Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den
stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort
derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi
hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den
Hyrde, der står sig mod mig?
20. Hør derfor det Råd, HERREN har for mod Edom, og de Tanker, han
har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste
slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.
21. Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres
til det røde Hav.
22. Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og
Edoms Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes
Hjerte.
23. Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond
Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan
falde til Ro.
24. Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over
det, Vånde og Veer griber det som en fødende Kvinde.
25. Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.
26. Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene
omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE.
27. Jeg sætter Ild på Damaskuss Mur, og den skal fortære Benhadads
Borge.
28. Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel
slog. Så siger HERREN: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens
Sønner!
29. Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle
deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og råbe til dem: "Trindt
om er Rædsel!"
30. Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra
HERREN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et Råd imod
eder og undfanget en Tanke imod eder.
31. Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det
fra HERRREN, uden Porte og Slåer; de bor for sig selv.
32. Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg
spreder dem, der har rundklippet Hår, for alle Vinde, og fra
alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra
HERREN.
33. Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo
et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.
34. HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong
Zedekias af Judas første Regeringstid:
35. Så siger Hærskarers HERRE: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste
af deres Kraft;
36. og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire
Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal
ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen
til.
37. Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter
Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder
det fra HERREN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem
udslettet.
38. Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der både Konge og
Fyrster, lyder det fra HERREN.
39. Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra
HERREN.