Jeremias 48

1. Om Moab. Så siger Hærskares Herre, Israels Gud. Ve over Nebo,

thi det er lagt øde, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim,

med Skam er Borgen brudt ned.

2. Der er ingen Lægedom mer for Moab, intet Fryderåb i Hesjbon; de

oplægger onde Råd imod det: "Kom, lad os udrydde det af Folkenes

Tal!" Også du, Madmen, skal omkomme, Sværdet skal forfølge dig.

3. Hør Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud!

4. Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar.

5. Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skråning; ak, på Vejen til

Horonajim hører de Jammerskrig.

6. Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebærbusk i Ørkenen.

7. Ja, fordi du stolede på dine Borge og Skatte, skal også du

fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans, Præster og

Fyrster til Hobe.

8. Hærværksmænd skal komme over hver By, ingen By skal reddes;

Dalen skal ødelægges og Højsletten hærges, som HERREN har sagt.

9. Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en

Ørken, så ingen bor der.

10. Forbandet være den, der er lad til at gøre HERRENs Værk,

forbandet den, som holder sit Sværd fra Blod.

11. Moab var tryg fra sin Ungdom, lå roligt på sin Bærme; det

hældtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed;

derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke.

12. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg sender

Vintappere, som skal tappe det og tømme dets Fade og knuse dets

Dunke.

13. Da skal Moab få Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af

Betel, som de stolede på.

14. Hvor kan I sige: "Helte er vi og djærve Folk til Krig?"

15. Moab skal hærges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige

ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er

Hærskarers HERRE.

16. Moabs Undergang er nær, dets Ulykke kommer såre hastigt.

17. Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig:

Hvor knækkedes dog den stærke Stav, det herlige Spir!

18. Stig ned fra Æressædet, sæt dig i Skarnet, du, som bor der,

Dibons Datter! Thi han, der hærger Moab, drager op imod dig,

nedbryder dine Fæstninger.

19. Stå hen på Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, spørg

Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: "Hvad er der sket?"

20. Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved

Arnon, at Moab er hærget,

21. at Dommen er kommet over Højslettelandet, over Holon, Jaza,

Mefaat,

22. Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim,

23. Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet Meon,

24. Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nær.

25. Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra

HERREN.

26. Gør det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HERREN; og Moab skal

falde omkuld i sit eget Spy, også det skal blive til Latter.

27. Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det måske grebet blandt

Tyve, siden du bliver så ivrig, hver Gang du taler derom?

28. Kom fra Byerne og fæst Bo på Klippen, Moabs Indbyggere, vær som

Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand.

29. Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets

Stolthed. Overmod og Hovmod, dets opblæste Hjerte.

30. Jeg kender, lyder det fra HERREN, dets Frækhed, dets tomme Snak,

dets tomme Gerninger.

31. Derfor må jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over

Mændene i Kir-Heres må jeg sukke.

32. Jazers Gråd græder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud

overskred Havet, nåede til Jazer; på din Frugt og din Høst slog

Hærværksmanden ned.

33. Glæde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg

lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen træder Vin.

34. Hesjbon og Elale skriger, det høres til Jahaz; Horonajim og

Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver Ødemarker.

35. Jeg udrydder af Moab den, der stiger op på Offerhøjen og tænder

Offerild for dets Guder, lyder det fra HERREN.

36. Derfor klager mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte

klager som Fløjter over Kir-Heres's Mænd. Godset, de vandt, går

derfor til Spilde.

37. Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skæg revet af; i alle Hænder

er der Rifter, over alle Lænder Sæk.

38. Alt er Klage på alle Moabs Tage og Torve; thi jeg sønderbryder

Moab som et usselt Kar, lyder det fra HERREN.

39. Hvor er Moab forfærdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab

er blevet til Latter og Rædsel for alle sine Naboer.

40. Thi så siger HERREN: Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver

han over Moab.

41. Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver

på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

42. Moab er ødelagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod

HERREN.

43. Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder

det fra HERREN;

44. den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der når op af

Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres

Hjemsøgelses År, lyder det fra HERREN.

45. I Ly af Hesjbon står Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra

Hesjbon, Ildsluefra Sihons Stad; den fortærer Moabs Tinding og

de larmende Mænds isse.

46. Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosjs Folk. Thi dine Sønner

slæbes i Fangenskab, dine Døtre ligeså.

47. Menjeg vender Moabs Skæbne i de sidste Dage, lyder det fra

HERREN. Så vidt Moabs Dom.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 860 / 1015 题