1. Det ord, som kom til Jeramias fra Herren.
2. Skriv alle de Ord, jeg har talet til dig, op i en Bog.
3. Thi se Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg vender mit
Folk Israels og Judas Skæbne, siger HERREN, og fører dem hjem
til det Land, jeg gav deres Fædre, og de skal tage det i Eje.
4. Dette er de Ord, HERREN talede til Israel og Juda.
5. Så siger HERREN: Vi hørte et Udbrud af Skræk, af Rædsel og
Ufred;
6. spørg og se dog til, om en Mand kan føde! Hvi ser jeg da alle
Mænd med Hånd på Hofte som Kvinde i Barnsnød og alle Åsyn
blegne?
7. Thi stor er denne Dag, den er uden Lige, en Trængselstid for
Jakob, men fra den skal han frelses.
8. På hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, vil jeg sønderbryde
deres Åg og tage det af deres Hals og sprænge deres Bånd, og de
skal ikke mere trælle for fremmede.
9. De skal tjene HERREN deres Gud og David, deres Konge, som jeg
vil oprejse dem.
10. Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, og
vær ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne
og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende
hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal forfærde ham.
11. Thi jeg er med dig, lyder det fra HERREN, for at frelse dig; thi
jeg vil tilintetgøre alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredt
dig, men dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med
Måde, ikke lade dig helt ustraffet.
12. Thi så siger HERREN: Ulægeligt er dit Brud, dit Sår er svart.
13. Ingen fører din Sag. For din Byld er ingen Lægedom, for dig
ingen Helse.
14. Alle dine Venner har glemt dig, søger dig ikke, thi med
Fjendeslag slog jeg dig, med skånselløs Straf, fordi din Brøde
var stor, dine Synder mange.
15. Hvi skriger du over dit Brud, er dit Sår ulægeligt? Fordi din
Brøde var stor, dine Synder mange, gjorde jeg dette imod dig.
16. Derfor skal alle, som fortærer dig, fortæres, alle dine Fjender,
alle skal de vandre i Fangenskab; de, der plyndrer dig, skal
plyndres, til Ran gør jeg alle dine Ransmænd.
17. Thi jeg heler dig, læger dine Sår, så lyder det fra HERREN; du
kaldtes jo, Zion, "den bortstødte, som ingen søger."
18. Så siger HERREN: Se, jeg vender Jakobs Skæbne, forbarmer mig
over hans Boliger, Byen skal bygges på sin Høj, Paladset stå,
bvor det stod.
19. Fra dem skal Lovsang lyde og legendes Råb; de bliver ej færre,
jeg gør dem mange; de bliver ej ringe, jeg giver dem Hæder.
20. Hans Sønner skal blive som fordum, hans Menighed stå fast for
mit Åsyn. Jeg hjemsøger alle, som trykker ham.
21. Hans Fyrste stammer fra ham selv, hans Hersker går frem af hans
Midte. Jeg lader ham komme mig nær, han skal nærme sig mig; thi
hvem ellers sætter Livet i Vov ved at nærme sig mig? lyder det
fra HERREN.
22. I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.
23. Se, HERRENs Stormvejr, Vreden er brudt løs, et hvirvlende
Stormvejr; det hvirvler hen over de gudløses Hoved.
24. HERRENs glødende Vrede lægger sig ikke, før han har udført og
fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste dage skal I forstå
det.