1. Den Herre HERRENs Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han
sendte mig med Glædesbud til ydmyge, med Lægedom for
sønderbrudte Hjerter, for at udråbe Frihed for Fanger og Udgang
for dem, som er bundet,
2. udråbe et Nådeår fra HERREN, en Hævnens Dag fra vor Gud, for at
trøste alle, som sørger,
3. give dem, som sørger i Zion, Højtidspragt for Sørgedragt, for
Sørgeklædning Glædens Olie; Lovsang for modløst Sind. Man kalder
dem Retfærds Ege, HERRENs Plantning til hans Ære.
4. De skal bygge på ældgamle Tomter, rejse Fortidsruiner,
genopbygge nedbrudte Byer, der fra Slægt til Slægt lå i Grus.
5. Fremmede skal stå og vogte eders Småkvæg, Udlændinge slide på
Mark og i Vingård.
6. Men I skal kaldes HERRENs Præster, vor Guds Tjenere være eders
Navn. Af Folkenes Gods skal I leve, deres Herlighed får I til
Eje.
7. Fordi de fik tvefold Skændsel, og Spot og Spyt var deres Lod,
får de tvefold Arv i deres Land, dem tilfalder evig Glæde;
8. thi jeg elsker Ret, jeg, HERREN, jeg hader forbryderisk Rov.
Jeg giver dem Løn i Trofasthed og slutter med dem en evig Pagt.
9. Deres Æt skal kendes blandt Folkene, deres Afkom ude blandt
Folkeslag; alle, der ser dem, skal kende dem som Slægten, HERREN
velsigner.
10. Jeg vil glæde mig højlig i HERREN, min Sjæl skal juble i min
Gud; thi han klædte mig i Frelsens Klæder, hylled mig i Retfærds
Kappe, som en Brudgom, der binder sit Hovedbind, som Bruden, der
fæster sine Smykker.
11. Thi som Spiren gror af Jorden, som Sæd spirer frem i en Have, så
lader den Herre HERREN Retfærd gro og Lovsang for al Folkenes
Øjne.