1. Gør dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, HERRENs Herlighed
er oprundet over dig.
2. Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig
skal HERREN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.
3. Til dit Lys skal Folkene vandre, og Konger til dit strålende
Skær.
4. Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Dine
Sønner kommer fra det fjerne, dine Døtre bæres på Hofte;
5. da stråler dit Øje af Glæde, dit Hjerte banker og svulmer; thi
Havets Skatte bliver dine, til dig kommer Folkenes Rigdom:
6. Kamelernes Vrimmel skjuler dig, Midjans og Efas Foler, de kommer
alle fra Saba; Guld og Røgelse bærer de og kundgør HERRENs Pris;
7. alt Kedars Småkvæg samles til dig, dig tjener Nebajots Vædre,
til mit Velbehag ofres de til mig, mit Bedehus herliggøres.
8. Hvem flyver mon der som Skyer, som Duer til Dueslag?
9. Det er Skibe, der kommer med Hast, i Spidsen er Tarsisskibe, for
at bringe dine Sønner fra det fjerne; deres Sølv og Guld har de
med til HERREN din Guds Navn, Israels Hellige, han gør dig
herlig.
10. Udlændinge skal bygge dine Mure, og tjene dig skal deres Konger;
thi i Vrede slog jeg dig vel, men i Nåde forbarmer Jeg mig over
dig.
11. Dine Porte holdes altid åbne, de lukkes hverken Dag eller Nat,
at Folkenes Rigdom kan bringes dig med deres Konger som Førere.
12. Thi det Folk og, Rige, som ikke tjener dig, skal gå til Grunde,
og Folkene skal lægges øde i Bund og Grund.
13. Til dig skal Libanons Herlighed komme, både Cypresser og Elm og
Gran, for at smykke min Helligdoms Sted, så jeg ærer mine
Fødders Skammel.
14. Dine Undertrykkeres Sønner kommer bøjet til dig, og alle, som
håned dig, kaster sig ned for din Fod og kalder dig HERRENs By,
Israels Helliges Zion.
15. Medens du før var forladt og hadet, så ingen drog gennem dig,
gør jeg dig til evig Højhed, til Glæde fra Slægt til Slægt.
16. Du skal indsuge Folkenes Mælk og die Kongernes Bryst. Du skal
kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genløser Jakobs
Vældige.
17. Guld sætter jeg i Stedet for Kobber og Sølv i Stedet for Jern,
Kobber i Stedet for Træ og Jern i Stedet for Sten. Til din
Øvrighed sætter jeg Fred, til Hersker over dig Retfærd.
18. Der høres ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Ufærd inden dine
Grænser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte.
19. Ej mer skal Solen være dit Lys eller Månen Skinne for dig:.
HERREN skal være dit Lys for evigt, din Gud skal være din
Herlighed.
20. Din Sol skal ej mer gå ned, din Måne skal ej tage af; thi HERREN
skal være dit Lys for evigt, dine Sørgedage har Ende.
21. Enhver i dit Folk er retfærdig, evigt ejer de Landet, et Skud,
som HERREN har plantet, hans Hænders Værk, til hans Ære.
22. Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Folk. Jeg
er HERREN; når Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast.