1. Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden Veer!
Thi den forladtes Børn er flere end Hustruens Børn, siger
HERREN.
2. Vid Rummet ud i dit Telt, spar ikke, men udspænd din Boligs
Tæpper. Du må gøre dine Teltreb lange og slå dine Teltpæle fast.
3. Thi du skal brede dig til højre og, venstre, dit Afkom tage Folk
i Eje og bo i de øde Byer.
4. Frygt ej, du skal ikke beskæmmes, vær ej ræd, du skal ikke
skuffes! Thi din Ungdoms Skam skal du glemme, ej mindes din
Enkestands Skændsel.
5. Thi din Ægtemand er din Skaber, hans Navn er Hærskarers HERRE,
din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.
6. Som en Hustru, der sidder forladt med Sorg i Sinde, har HERREN
kaldt dig. En Ungdomsviv, kan hun forstødes? siger din Gud.
7. Jeg forlod dig et lidet Øjeblik, men favner dig i stor
Barmhjertighed;
8. jeg skjulte i skummende Vrede et Øjeblik mit Åsyn for dig, men
forbarmer mig med evig Kærlighed, siger din Genløser, HERREN.
9. Mig er det som Noas Dage: Som jeg svor, at Noas Vande ej mer
skulde oversvømme Jorden, så sværger jeg nu at jeg aldrig vil
vredes og skænde på dig.
10. Om også Bjergene viger, om også Højene rokkes, min Kærlighed
viger ej fra dig, min Fredspagt rokkes ikke, så siger HERREN,
din Forbarmer.
11. Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op med
Smaragder, lægger din Grund med Safirer,
12. af Rubiner sætter jeg Tinderne, og Portene gør jeg af
Karfunkler, af Ædelsten hele din Ringmur.
13. Alle dine Børn bliver oplært af HERREN, og stor bliver Børnenes
Fred;
14. i Retfærd skal du grundfæstes. Vær tryg for Vold, du har intet
at frygte, for Rædsler, de kommer dig ikke nær!
15. Angribes du, er det uden min Vilje, falde skal hver, som
angriber dig;
16. det er mig, der skaber Smeden, som blæser en Kulild op og
tilvirker Våben ved sin Kunst, men Ødelæggeren skaber jeg også.
17. Intet Våben, der smedes mod dig, skal du, hver Tunge, der
trætter med dig, får du dømt. Dette er HERRENs Tjeneres Lod, den
Retfærd, jeg giver dem, lyder det fra HERREN.