1. I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres billeder gives til Dyr og
Fæ, de læsses som byrde på trætte Dyr
2. De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv
må de vandre i Fangenskab.
3. Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra
Moders Liv, båret fra Moders Skød.
4. Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Hårene
gråner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og
redde.
5. Med hvem vil I jævnstille ligne mig, hvem vil I gøre til min
Lige?
6. De øser Guld af Pung, Sølv får de vejet på Vægt, de lejer en
Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;
7. de løfter den på Skuldren og bærer den, sætter den på Plads, og
den står, den rører sig ikke af Stedet råber de til den, svarer
den ikke, den frelser dem ikke i Nød.
8. Kom dette i Hu, lad jer råde, I frafaldne, læg jer det på Sinde!
9. Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen,
ja Gud, der er ingen som jeg,
10. der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som
sagde: "Mit Råd står fast, jeg fuldbyrder al min Vilje,"
11. som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Råds
Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder
det.
12. Hør på mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:
13. Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg
giver Frelse på Zion, min Herlighed giver jeg Israel.