1. Så siger HERREN til sin Salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb
for at nedstyrte Folk for hans Ansigt og løsne Kongernes Gjord,
for at åbne Dørene for ham, så Portene ikke var stængt:
2. Selv går jeg frem foran dig, Hindringer jævner jeg ud; jeg
sprænger Porte af Kobber og sønderhugger Slåer af Jern.
3. Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i Løn, så du kender,
at den, der kaldte dig ved Navn, er mig, er HERREN, Israels Gud.
4. For Jakobs, min Tjeners, Skyld, for min udvalgtes, Israels,
Skyld kalder jeg dig ved dit Navn, ved et Æresnavn, skønt du ej
kender mig.
5. HERREN er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg
omgjorder dig, endskønt du ej kender mig,
6. så de kender fra Solens Opgang til dens Nedgang: der er ingen
uden mig. HERREN er jeg, ellers ingen,
7. Lysets Ophav og Mørkets Skaber, Velfærds Kilde og Ulykkes
Skaber: Jeg er HERREN, der virker alt.
8. Lad regne, I Himle deroppe, nedsend Retfærd, I Skyer, Jorden
åbne sit Skød, så Frelse må spire frem og Retfærd vokse tillige.
Jeg, HERREN, lader det ske.
9. Ve den, der trættes med sit Ophav, et Skår kun blandt Skår af
Jord! Siger Ler til Pottemager: "Hvad kan du lave?" hans Værk:
"Du har ikke Hænder!"
10. Ve den, der siger til sin Fader: "Hvad kan du avle?" til sin
Moder: "Hvad kan du føde?"
11. Så siger HERREN, Israels Hellige, Fremtidens Ophav: I spørger
mig om mine Børn, for mine Hænders Værk vil I råde!
12. Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket på den; mine
Hænder udspændte Himlen, jeg opbød al dens Hær;
13. det var mig, som vakte ham i Retfærd, jeg jævner alle hans Veje;
han skal bygge min By og give mine bortførte fri ikke for Løn
eller Gave, siger Hærskarers HERRE.
14. Så siger HERREN: Ægyptens Løn, Ætiopiens Vinding, Sebæernes
granvoksne Mænd, de skal komme og tilhøre dig, og dig skal de
følge; de skal komme i Lænker og kaste sig ned for dig og
bønfalde dig: "Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud."
15. Sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en
Frelser!
16. Skam og Skændsel bliver alle hans Fjender til Del, til Hobe går
Gudemagerne om med Skændsel.
17. Israel frelses ved HERREN, en evig Frelse, i Evighed bliver I
ikke til Skam og Skændsel.
18. Thi så siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, som
dannede Jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde,
men danned den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.
19. Jeg talede ikke i Løndom, i Mørkets Land, sagde ikke til Jakobs
Æt: "Søg mig forgæves!" Jeg, HERREN, taler hvad ret er,
forkynder, hvad sandt er.
20. Kom samlede hid, træd frem til Hobe, I Folkenes undslupne!
Uvidende er de, som bærer et Billede af Træ, de, som beder til
en Gud, der ikke kan frelse.
21. Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvo
kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som
er HERREN? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen
retfærdig, frelsende Gud.
22. Vend dig til mig og bliv frelst, du vide Jord, thi Gud er jeg,
ellers ingen;
23. jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord vender
ikke tilbage: Hvert Knæ skal bøjes for mig, hver Tunge sværge
mig til.
24. "Kun hos HERREN," skal man sige, "er Retfærd og Styrke; til ham
skal alle hans Avindsmænd komme med Skam."
25. Ved HERREN når al Israels Æt til sin Ret og jubler.