22. Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren
Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til
Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.
1. Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hyllede
sig i Sæk og gik ind i HERRENs Hus.
2. Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og
Præsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's
Søn,
3. for at sige til ham: "Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsens
og Forsmædelsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at fødes,
men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!
4. Dog vil HERREN din Gud måske høre, hvad Rabsjake har sagt, han,
som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at håne den
levende Gud, og måske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN
din Gud har hørt gå derfor i Forbøn for den Rest, der endnu er
tilbage!"
5. Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,
6. sagde han til dem: "Således skal I svare eders Herre: Så siger
HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som Assyrerkongens
Trælle har hånet mig med!
7. Se, jeg vil indgive ham en Ånd, og han skal få en Tidende at
høre, så han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land
vil jeg fælde ham med Sværdet!"
8. Rabsjake vendte så tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med at
belejre Libna, thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fra
Lakisj.
9. Så fik han Underretning: om, at Kong Tirhaka af Ætiopien var
rykket ud for at angribe ham, og han sendte Sendebud til Ezekias
og sagde:
10. "Således skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud,
som du slår din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem
ikke skal gives i Assyrerkongens Hånd!
11. Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle
Lande, hvorledes de har lagt Band på dem og du skulde kunne
undslippe!
12. De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Karan, Rezef og
Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?
13. Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir,
Sefarvajim, Hena og Ivva?"
14. Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hånd og læst
det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs Åsyn.
15. Derpå bad Ezekias den Bøn for HERRENs Åsyn:
16. "Hærskarers HERRE, Israels Gud, du, som troner over Keruberne,
du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen
og Jorden!
17. Bøj nu dit Øre, HERRE, og lyt, åbn dine Øjne, HERRE, og se! Læg
Mærke til alle de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den
levende Gud!
18. Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort alle
de Folk og deres Lande
19. og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun
Menneskehænders Værk af Træ eller Sten; derfor kunde de ødelægge
dem.
20. Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Hånd, så alle Jordens
Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!"
21. Så sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: "Så
siger HERREN, Israels Gud: Din Bøn angående Assyrerkongen
Sankerib har jeg hørt!"
22. Således lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun håner, hun
spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster på
Hovedet ad dig!
23. Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din Røst?
Til Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket!
24. Ved dine Trælle håned du HERREN og sagde: "Med mine talløse
Vogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jeg
fælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte frem
til dets øverste Raststed, dets Havers Skove.
25. Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg
over Ægyptens Strømme!"
26. Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagde
det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du Gjorde murstærke
Byer til øde Stenhobe
27. mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græsset
på Marken, det spirende Grønne, som Græs på Tage, som Mark for
Østenvinden.
28. Jeg ser, når du rejser og sætter dig, ved, når du går og kommer.
29. Fordi du raser imod mig, din Trods bar nået mit Øre, lægger jeg
Ring i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort ad Vejen,
du kom!
30. Og dette skal være dig Tegnet: I År skal man spise, hvad der
såed sig selv, og Året derpå, hvad der skyder af Rode, tredje År
skal man så og høste, plante Vin og nyde dens Frugt.
31. Den, bjærgede Rest af Judas Hus slår atter Rødder forneden og
bærer sin Frugt foroven;
32. thi fra Jerusalem udgår en Rest, en Levning fra Zions Bjerg.
Hærskarers HERREs Nidkærhed virker dette.
33. Derfor, så siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej
komme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjolde
eller opkaste Vold imod den;
34. ad Vejen, han kom, skal han gå igen, i Byen her skal han ej
komme ind så lyder det fra HERREN.
35. Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener Davids
Skyld!
36. Så gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185000
Mand; og se, næste Morgen tidlig lå de alle døde.
37. Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i
Nineve.
38. Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog hans Sønner
Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de
flygtede til Ararats Land: og hans Søn Asarhaddon blev Konge i
hans Sted.