1. Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i
Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land.
2. Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis
Sendebud for over Havet,
3. de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis Vinding
Alverdens Varer.
4. Skam få du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jeg
fødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!"
5. Når Rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus. 6 Drag
over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk!
7. Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fødder førte den
viden om som Gæst?
8. Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd var
Fyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel?
9. Det gjorde Hærskarers HERRE for at vanære Hovmod, skænde al
Stolthed, al Jordens Adel.
10. Græd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer!
11. Han udrakte Hånden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk
for at jævne Kana'ans Fæstninger.
12. Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru,
Zidons Datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ej
finde Hvile!"
13. Se til Kyprioternes Land! Søfarere grunded det Folk; de rejste
dets Vagttårne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob.
14. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus!
15. På hin Dag skal Tyrus gå ad Glemme i halvfjerdsindstyve År, som
i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve Års Forløb skal
det gå med Tyrus som med Skøgen i Visen:
16. Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt på
Strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!"
17. Efter halvfjerdsindstyve Års Forløb vil HERREN se til Tyrus; det
skal atter modtage Skøgeløn og bole med Alverdens Riger på den
vide Jord.
18. Men dets Vinding og Skøgeløn skal helliges HERREN; den skal ikke
gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for HERRENs Åsyn, skal
dets Vinding tjene til Føde, Mættelse og prægtige Klæder.