1. Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad tænker du på, siden alle stiger
op på Tagene,
2. du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel
ikke sværdslagne, døde i Krig!
3. Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte,
væbnet med Buer, blev fanget.
4. Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej på
for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!
5. Thi en Dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren,
Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod
Bjerget hørtes Skrig;
6. Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog
Skjoldene ud;
7. og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige
til Porten stod de.
8. Han borttog Judas Værn. På den Dag så I hen til Skovhusets
Rustkammer,
9. og I så, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede
Nedredammens Vand,
10. gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren
stærk.
11. I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams
Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, så ej hen til
ham, som beredte det for længst.
12. På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Gråd og Sorg,
til Hovedragning og Sæk.
13. Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får,
æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi i
Morgen dør vi!"
14. Men Hærskarers HERRE åbenbared for mit Øre: "Den Synd," siger
Herren, Hærskarers HERRE, "får I ikke sonet, førend I dør!"
15. Så siger Herren, Hærskarers HERRE: Gå hen og sig til denne
Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna:
16. Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din
Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i
Klippen!
17. Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,
18. han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et
vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du
Skændsel for din Herres Hus!
19. Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din
Post.
20. Men på hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,
21. og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og
lægger din Myndighed i hans Hånd. Han skal blive en Fader for
Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.
22. Jeg lægger Nøglen til Davids Hus på hans Skulder; når han lukker
op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke
op,
23. Jeg fæster ham som en Nagle på et sikkert Sted, og han skal
blive til Hæder for sit Fædrenehus.
24. Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig på ham, Skud og
Vildskud, alle Småkar, fra Fadene til alle Krukkerne,
25. så skal det ske på den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at
Naglen, der var fæstet på et sikkert Sted, giver efter, rives ud
og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpå, skal slås
sønder. Thi HERREN har talet!