Esajas 3

1. Thi se, HERREN, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda

støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:

2. Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spåmand og Ældste,

3. Halvhundredfører og Stormand, Rådsherre og, Håndværksmester og

den, der er kyndig i Trolddom.

4. Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekådhed skal herske over

dem.

5. I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng

sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.

6. Når da en Mand tager fat på en anden i hans Fædrenehus og siger:

"Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette

faldefærdige Rige stå!"

7. så svarer han på hin Dag: "Jeg vil ikke være Sårlæge! Jeg har

hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets

Overhoved!"

8. Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og

Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.

9. Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som

Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Våde.

10. Salige de retfærdige, dem går det godt, deres Gerningers frugt

skal de nyde;

11. ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans Hænder har

gjort.

12. Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker

Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, gør Vejen, du,

vandrer, vildsom.

13. Til Rettergang er HERREN trådt frem, han tår og vil dømme sit

Folk.

14. HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster:

"Det er jer, som gnaved Vingården af, I har Rov fra den arme til

Huse.

15. Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyder

det fra Herren, Hærskarers HERRE.

16. HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og går med

knejsende Nakke og kælne Blikke, går med trippende Gang og med

raslende Ankelkæder -

17. gør Herren issen skaldet på Zions Døtre og blotter deres

Tindingers Lokker.

18. På hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebånd,

Halvmåner,

19. Perler, Armbånd, Flor,

20. Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedåser, Trylleringe,

21. Fingerringe,Næseringe,

22. Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,

23. Spejle, Lin, Hovedbånd og Slør.

24. For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for

Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for

Skønhedsmærke Brændemærke.

25. Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.

26. Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på Jorden.

4,1 Syv Kvinder skal på hin Dag gribe fat i een Mand og sige:

"Vi vil æde vort eget Brød og holde os selv med Klæder, blot vi

må bære dit Navn. Tag Vanæren fra os!"

Esajas 4

2. På hin Dag Bliver HERRENs spire til Fryd og Ære og Landets Frugt

til Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel.

3. Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal

kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem,

4. når Herren får aftvættet Zions Døtres Smuds og bortskyllet

Jerusalems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings Ånd.

5. Da skaber Herren over hvert et Sted på Zions Bjerg og over dets

Festforsamlinger en Sky om Dagen og Røg med luende Ildskær om

Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der være et Dække

6. og Ly til Skygge mod Hede og til Skærm og Skjul mod Skybrud og

Regn.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 748 / 1015 题