1. (Til sangmesteren. En salme af David. En sang.)
2. Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter,
du, som hører Bønner;
3. alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger.
4. Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.
5. Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af
dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
6. Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt
for den vide Jord, for fjerne Strande,
7. du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft,
8. du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og
Folkefærds Larm,
9. så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og
Aften oprinder, bringer du Jubel.
10. Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er
fuld af Vand, du bereder dets Korn,
11. du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn,
velsigner dets Sæd.
12. Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;
13. de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene;
14. Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de
ud og synger!