1. (Til sangmesteren. En salme af David.)
2. Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den
rædsomme Fjende;
3. skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle
Hob.
4. der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen
5. for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
6. Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer
siger: "Hvem skulde se os?"
7. De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og
Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
8. Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;
9. han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem,
ryster på Hovedet;
10. alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter
hans Hænders Geming;
11. de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af
Hjertet jubler til Hobe!