1. (Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David til til
indøvelse,
2. dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab
vendte tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.)
3. Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig
til os igen;
4. du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det
vakler!
5. Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.
6. Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for
Buen. - Sela.
7. Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
8. Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel,
udmåle Sukkots Dal;
9. mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda
min Herskerstav,
10. Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over
Filisterland jubler jeg."
11. Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til
Edom?
12. Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
13. Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
14. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!