1. (Til sangmesteren. En salme af David.)
2. Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på
Ulykkens Dag;
3. HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet,
han giver ham ikke i Fjendevold.
4. På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham
let.
5. Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har
syndet mod dig!
6. Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn
udslettes?"
7. Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte
samler på ondt, og så går han bort og taler derom.
8. Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at
det går mig ilde:
9. "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig
op!"
10. Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har
løftet Hælen imod mig.
11. Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve
Gengæld imod dem.
12. Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal
juble over mig.
13. Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit
Åsyn til evig Tid.
14. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed,
Amen, Amen!