Salme 29

1. (En salme af David.)

Giver HERREN, I Guds Sønner, giver Herren Ære og Pris,

2. giver HERREN hans Navns Ære; tilbed HERREN i helligt Skrud!

3. HERRENs Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle,

HERREN, over de vældige Vande!

4. HERRENs Røst med Vælde, HERRENs Røst i Højhed,

5. HERRENs Røst, den splintrer Cedre, HERREN splintrer Libanons

Cedre,

6. får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde

Okse!

7. HERRENs Røst udslynger Luer.

8. HERRENs Røst får Ørk til at skælve, HERREN får Kadesj's Ørk til

at skælve!

9. HERRENs Røst får Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven.

Alt i hans Helligdom råber: "Ære!"

10. HERREN tog Sæde og sendte Vandfloden, HERREN tog Sæde som Konge

for evigt.

11. HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med

Fred!

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 563 / 1015 题