1. (Af David.)
Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig,
at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.
2. Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne
op mod dit hellige Tempel.
3. Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod
Næsten trods venlige Ord.
4. Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deres
Hænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste!
5. Thi HERRENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders
Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!
6. Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;
7. min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg
fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.
8. HERREN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.
9. Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig
Tid!