1. Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2. "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3. Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne? 4
Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden
blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5. Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6. Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7. hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
8. thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
9. Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10. Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
11. Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12. Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
13. Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14. han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans
Skridt til Rædslernes Konge;
15. i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
16. nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17. hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
18. man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra
Jorderig;
19. i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen
tilbage;
20. de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne
af Rædsel.
21. Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender
Gud!