1. Samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Ester Hamans, Jødernes
Fjendes, Hus. Og Mordokaj fik Foretræde hos Kongen, thi Ester
havde fortalt, hvad han havde været for hende.
2. Og Kongen tog sin Seglring, som han havde frataget Haman, og gav
Mordokaj den. Og Ester satte Mordokaj over Hamans Hus.
3. Men Ester henvendte sig atter til Kongen, og hun kastede sig ned
for hans Fødder og græd og bønfaldt ham om at afværge de onde
Råd, Agagiten Haman havde lagt op imod Jøderne.
4. Kongen rakte det gyldne Scepter ud imod Ester, og Ester rejste
sig op og trådte hen til Kongen
5. og sagde: Hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet Nåde for
hans Ansigt og Kongen holder det for ret, og han har Behag i
mig, lad der så blive givet skriftlig Befaling til at
tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas Søn,
udpønsede, og som han lod udgå for at udrydde Jøderne i alle
Kongens Lande;
6. thi hvor kan jeg udholde at se den Ulykke, som rammer mit Folk,
og hvor kan jeg udholde at se min Slægts Undergang!"
7. Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Ester og Jøden Mordokaj:
Hamans Hus har jeg givet Ester, og han, selv er blevet hængt i
Galgen, fordi han stod Jødeme efter Livet.
8. Nu kan I selv i Kongens Navn affatte en Skrivelse om Jøderne,
som I finder det for godt, og sætte det kongelige Segl under;
thi en Skrivelse, der een Gan: er udgået i Kongens Navn og
forseglet med det kongelige Segl, kan ikke kaldes tilbage.
9. Så blev Kongens Skrivere med det samme tilkaldt på den tre og
tyvende Dag i den tredje Måned, det er Sivan Måned, og der blev
skrevet, ganske som Mordokaj bød, til Jøderne og til Satraperne
og Statholderne og Fyrsterne i Landene fra Indien til Ætiopien,
127 Landsdele, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til
hvert Folk på dets eget Sprog, også til Jøderne med deres egen
Skrift og på deres eget Sprog.
10. Han affattede Skrivelser i Kong Ahasverus's Navn og forseglede
dem med Kongens Seglring; derefter sendte han dem ud ved ridende
Ilbud, der red på Gangere fra de kongelige Stalde, med
Kundgørelse om,
11. at Kongen tilstedte Jøderne i hver enkelt By at slutte sig
sammen og værge deres Liv og i hvert Folk og hvert Land at
udrydde, ihjelslå og tilintetgøre alle væbnede Skarer, som
angreb dem, tillige med Børn og Kvinder, og at plyndre deres
Ejendele,
12. alt på en og samme Dag i alle Kong Ahasverus's Lande, på den
trettende Dag i den tolvte Måned, det er Adar Måned.
13. En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udgå som Forordning i alle
Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at Jøderne den
Dag kunde være rede til at tage Hævn over deres Fjender.
14. Så snart Forordningen var givet i Borgen Susan, skyndte
Ilbudene, som red på de kongelige Gangere, sig på Kongens Bud af
Sted så hurtigt, de kunde.
15. Men Mordokaj gik fra Kongen i en Kongelig Klædning af violet
Purpur og hvidt Linned, med et stort Gulddiadem og en Kappe af
fint Linned og rødt Purpur, medens Byen Susan jublede og glædede
sig.
16. Jøderne havde nu Lykke og Glæde, Fryd og Ære;
17. og i hver eneste Landsdel og i hver eneste By, hvor bongens Bud
og Forordning nåede hen, var der Fryd og Glæde blandt Jøderne
med Gæstebud og Fest. Og mange af Hedningerne gik over til
Jødedommen, thi Frygt for Jøderne var faldet på dem.