1. Da Kongen tillige med Haman var kommet til Gæstebudet hos
Dronning Ester
2. spurgte Kongen atter den Dag Ester, medens de sad ved Vinen:
"Hvad er din Bøn, Dronning Ester? Du skal få den opfyldt. Og
hvad er dit Ønske? Om det så er Halvdelen af Riget, skal det
tilstås dig!"
3. Dronning Ester svarede: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne,
Konge, og hvis Kongen synes, giv mig så mit Liv på min Bøn og
giv mig mit Folk på mit Ønske;
4. thi jeg og mit Folk er solgt til at udryddes, ihjelslås og
tilintetgøres. Var vi endda solgt som Trælle og Trælkvinder,
vilde jeg have tiet, thi så havde Ulykken ikke været stor nok
til at ulejlige Kongen med!"
5. Da svarede Kong Ahasverus Dronning Ester: "Hvem er han, og hvor
er han, som har fået i Sinde at gøre dette?"
6. Ester svarede: En fjendsk og ildesindet Mand, den onde Haman
der!" Da blev Haman slaget af Rædsel for Kongen og Dronningen.
7. Og Kongen rejste sig i Vrede fra Gæstebudet og gik ud i
Paladsets Park, men Haman blev tilbage for al bønfalde Dronning
Ester om sit Liv; thi han mærkede, at det var Kongens faste
Vilje at styrte ham i Ulykke.
8. Da Kongen kom tilbage fra Paladsets Park til Gæstebudsalen,
havde Haman netop kastet sig ned over Divanen, som Ester lå
på. Så sagde Kongen: "Vil han oven i Købet øve Vold imod
Dronningen her i Huset i min Nærværelse!" Næppe var det Ord
udgået af Kongens Mund, før man tilhyllede Hamans Ansigt;
9. og Harbona, en af Hofmændene, der stod i Kongens Tjeneste,
sagde: "Ved Hamans Hus står allerede den halvtredsindstyve Alen
høje Galge, som Haman har ladet rejse til Mordokaj, hvis Ord dog
var Kongen til Gavn!" Da sagde Kongen: "Hæng ham i den!"
10. Og de hængte Haman i den Galge, han havde rejst til Mordokaj. Så
lagde Kongens Vrede sig.