1. Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal
over Israel.
2. David sagde da til Joab og Hærførerne: "Drag ud og tæl Israel
fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan
få Tallet på dem at vide!"
3. Men Joab svarede: "Måtte HERREN forøge sit Folk hundredfold! Er
de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil
min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?"
4. Men Joab måtte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig
derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til
Jerusalem.
5. Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet ved
Folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mænd,
Juda 470.000.
6. Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord
var Joab en Gru.
7. Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel.
8. Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har
gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som
en stor Dåre!"
9. Men HERREN talede således til Gad, Davids Seer:
10. "Gå hen og sig således til David: Så siger HERREN: Jeg
forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times
dig!"
11. Gad kom da til David og sagde til ham: "Så siger HERREN: Vælg!
12. Vælger du tre Hungersnødsår, eller vil du i tre Måneder flygte
for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme
tre Dage med HERRENs Sværd og Pest i Landet, i hvilke HERRENs
Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Område? Se nu til, hvad
jeg skal svare ham, der har sendt mig!"
13. David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad mig så falde
i HERRENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er såre stor; i
Menneskehånd vil jeg ikke falde!"
14. Så sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel døde 70.000
Mennesker.
15. Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men
lige som han skulde til at ødelægge Byen, så HERREN til og
angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at
ødelægge: "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" HERRENs Engel
stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads.
14. Da David løftede sit Blik og så HERRENs Engel stå mellem Himmel
og Jord med draget Sværd i Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han
og de Ældste, der var klædt i Sæk, på deres Ansigt;
17. og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket
skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg
handlet; men Fårene der, hvad har de gjort? HERRE min Gud, lad
din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke
ramme dit Folk!"
18. Da sagde HERRENs Engel til Gad, at han skulde byde David gå op
og rejse HERREN et Alter på Jebusiten Ornans Tærskeplads.
19. Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HERRENs Navn.
20. Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og hans fire Sønner, der
var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske Hvede.
21. Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik Øje på
David,forlodhanTærskepladsen og kastede sig på sit Ansigt til
Jorden for ham.
22. Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads, for at
jeg der kan bygge HERREN et Alter! For fuld betaling skal du
overlade mig den, at Folkett må blive friet fra Plagen!"
23. Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gøre,
hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre,
Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg
giver det hele!"
24. - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe det for fuld
Betaling, thi til HERREN vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller
bringe et Brændoffer, som intet koster mig!"
25. Så gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen;
26. og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og
Takofre; og da han råbte til HERREN, svarede HERREN ham ved at
lade Ild falde ned fra Himmelen på Brændofferalteret,
27. Og på HERRENs Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.
28. På den Tid ofrede David på Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi
han havde set, at HERREN havde svaret ham der;
29. men HERRENs Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og
Brændofferalteret stod på den Tid på Offerhøjen i Gibeon.
30. Men David kunde ikke gå hen og søge Gud foran Alteret, thi han
var rædselsslagen over HERRENs Engels Sværd.