Første Krønikebog 20

1. Næste År, ved den Tid Kongerne drager i Krig, førte Joab

Krigshæren ud og hærgede Ammoniternes Land; derpå drog han hen

og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. Og Joab

indtog Rabba og ødelagde det.

2. Da tog David Kronen af Milkoms Hoved, og han fandt, at den var

af Guld og vejede en Talent; der var en Ædelsten på den, og den

blev sat på Davids Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte han

med sig,

3. og Indbyggerne slæbte han bort og satte dem til Savene,

Jernhakkerne og Økserne. Således gjorde han ved alle Ammonifemes

Byer. Derpå vendte David og hele Hæren tilbage til Jerusalem.

4. Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i

Gezer. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Sippaj, som var af

Rafaslægten, og de blev underkuet.

5. Atter kom det til Kamp med Filis,terne. Elhanan, Ja'irs Søn,

nedhuggede da Lami, Gatiten Goliats Broder, hvis Spydstage var

som en Væverbom.

6. Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kæmpe stor Mand med

seks Fingre på hver Hånd og seks Tæer på hver Fod, i alt fire og

tyve; han var også af Rafaslægten.

7. Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Søn af Davids

Broder Sjim'a, ham ned.

8. Disse var af Rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans

Mænds Hånd.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 406 / 1015 题