1. I hans Dage drog Kong Nebukadnezar af Balel op, og Jojakim
underkastede sig ham; men efter tre Års Forløb faldt han fra ham
igen.
2. Da sendte HERREN kaldæiske, aramaiske, moabitiske og ammonitiske
Strejfskarer imod ham; dem sendte han ind i Juda for at ødelægge
det efter det Ord, HERREN havde talet ved sine Tjenere
Profeterne.
3. Det skyldtes ene og alene HERRENs Vrede, at Juda blev drevet
bort fra HERRENs Åsyn; det var for Manasses Synders Skyld, for
alt det, han havde gjort,
4. også for det uskyldige Blods Skyld, som han havde udgydt så
meget af, at han havde fyldt Jerusalem dermed; det vilde HERREN
ikke tilgive.
5. Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim, alt, hvad han
udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
6. Så lagde Jojakim sig til Hvile hos sine Fædre; og hans Søn
Jojakin blev Kooge i hans Sted.
7. Men Ægypterkongen drog ikke mere ud af sit Land, thi Babels
Konge havde taget alt, hvad der tilhørte Ægypterkongen fra
Ægyptens Bæk til Eufratfloden.
8. Jojakin var atten År gammel, da han blev Konge, og han herskede
tre Måneder i Jerusålem. Hans Moder hed Nehusjta og var en
Datter af Elnatan fra Jerusalem.
9. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans
Fader.
10. På den Tid drog Kong Nebukadnezar af Babels Folk op mod
Jerusalem, og Byen blev belejret.
11. Kong Nebukadnezar af Babel kom til Jerusalem, medens hans Folk
belejrede det.
12. Da overgav Kong Jojakin af Juda sig med sin Modet, sine Tjenere,
Øverster og Hoffolk til Babels Konge, og han tog imod ham; det
var i Kongen af Babels ottende Regeringsår.
13. Og som HERREN havde forudsagt, førte han alle Skattene i HERRENs
Hus og Kongens Palads bort og brød Guldet af alle de Ting, Kong
Salomo af Israel havde ladet lave i HERRENs Helligdom.
14. Og han førte hele Jerusalem, alle Øversterne og de velhavende,
10.000 i Tal, bort som Fanger, ligeledes Grovsmede og Låsesmede,
så der ikke blev andre tilbage end de fattigste af Folket fra
Landet.
15. Så førte han Jojakin som Fange til Babel, også Kongens Moder og
Hustruer, hans Hoffolk og alle de højtstående i Landet førte han
som Fanger fra Jerusalem til Babel;
16. fremdeles alle de velbavende, 7000 i Tal, Grovsmedene og
Låsesmedene, 1800 i Tal, alle øvede Krigere - dem førte Babels
Konge som Fanger til Babel.
17. Men i Jojakins Sted gjorde Babels Konge hans Farbroder Mattanja
til Konge, og han ændrede hans Navn til Zedekias.
18. Zedekias var een og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en
Datter af Jirmeja fra Libna.
19. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som
Jojakim. 20.a. Thi for HERRENs Vredes Skyld timedes dette
Jerusalem og Juda, og til sidst stødte han dem bort fra sit
Åsyn.
Anden Kongebog 25
20.b. Og Zedekias faldt fra Babels Konge.
1. I hans niende Regeringsår på den tiende Dag i den tiende Måned
drog Kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin Hær mod
Jerusalem og belejrede det, og de byggede Belejringstårne imod
det rundt omkring;
2. og Belejringen varede til Kong Zedekias's ellevte Regeringsår.
3. På den niende Dag i den fjerde Måned blev Hungersnøden hård i
Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brød.
4. Da blev Byens Mur gennembrudt. Kongen og alle Krigsfolkene
flygtede om Natten gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens
Have, medens Kaldæerne holdt Byen omringet, og han tog Vejen ad
Arabalavningen til.
5. Men Kaldæernes Hær satte efter Kongen og indhentede ham på
Jerikosletten, efter at hele hans Hær var blevet splittet til
alle Sider.
6. Så greb de Kongen og bragte ham op til Ribla til Babels Konge,
der fældede Dommen over ham.
7. Hans Sønner lod han henrette i hans Påsyn, og på Zedekias selv
lod han Øjnene stikke ud; derpå lod han ham lægge i
Kobberlænker, og således førte de ham til Babel.
8. På den syvende Dag i den femte Måned, det var Babels Konge
Nebukadnezars nittende Regeringsår, kom Nebuzaradan, Øversten
for Livvagten, Babels Konges Tjener, til Jerusalem.
9. Han satte Ild på HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i
Jerusalem; på alle Stormændenes Huse satte han Ild;
10. og Murene om Jerusalem nedbrød alle Kaldæernes Folk, som
Øversten for Livvagten havde med sig.
11. De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overløberne, der var
gået over til Babels Konge, og,de sidste Håndværkere førte
Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, bort.
12. Men nogle af de fattigste at Folket fra Landet lod Øversten for
Livvagten blive tilbage som Vingårdsmænd og Agerdyrkere.
13. Kobbersøjlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENs
Hus slog Kaldæerne i Stykker og førte Kobberet til Babel.
14. Karrene, Skovlene, Hnivene, Kanderne og alle Kobbersagerne, som
brugtes ved Tjenesten, røvede de;
15. også Panderne og Skålene, alt, hvad der helt var af Guld eller
Sølv, røvede Øversten for Livvagten.
16. De to Søjler, Havet og Stellene, som Salomo havde ladet lave til
HERRENs Hus - Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.
17. Atten Alen høj var den ene Søjle, og der var et Søjlehoved af
Kobber oven på den, tre Alen højt, og rundt om Søjlehovederne
var der Fletværk og Granatæbler, alt af Kobber; og på samme Måde
var det med den anden Søjle.
18. Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, Andenpræsten
Zefanja og de tre Dørvogtere;
19. og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med Krigs
folket, og fem Mænd, der hørte til Kongens nærmeste Omgivelser,
og som endnu fandtes i Byen, desuden Hærførerens Skriver, der
udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil
tresindstyve Mænd af Folket fra Landet, der fandtes i Byen,
20. dem tog Øversten for Livvagten Nebuzaradan og førte til Babels
Konge i Ribla;
21. og Babels Konge lod dem dræbe i Ribla i Hamats Land. Så førtes
Juda i Landflygtighed fra sit Land.
22. Over de Folk, der blev tilbage i Judas Land, dem, Babels Konge
Nebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams Søn,
Sjafans Sønnesøn.
23. Da nu alle Hærførerne med deres Folk hørte, at Babels Konge
havde indsat Gedalja, kom de til ham i Mizpa, Jisjmael, Netanjas
Søn, Johanan,Bareas Søn, Seraja, Tanhumets Søn fra Netofa, og
Ja'azanja, Ma'akatitens Søn, tillige med deres Folk.
24. Og Gedalja besvor dem og deres Folk og sagde: "Frygt ikke for
Kaldæerne! Bliv i Landet og underkast eder Babels Konge, så vil
det gå eder vel!"
25. Men i den syvende Måned kom Jisjmael, Netanjas Søn, Elisjamas
Sønnesøo, en Mand af kongelig Byrd, med ti Mænd og slog Gedalja
ihjel tillige med de Judæere og Kaldæere, der var hos ham i
Mizpa.
26. Da brød hele Folket, store og små, og Hærførerne op og drog til
Ægypten; thi de frygtede for Kaldæerne.
27. I det syv og tredivte År efter Kong Jojakin af Judas Bortførelse
på den syv og tyvende Dag i den tolvte Måned tog Babels Konge
Evil-Merodak, der i det År kom på Tronen, Kong Jojakin af Juda
til Nåde og førte ham ud af Fængselet.
28. Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger,
der var hos ham i Babel.
29. Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, så
længe han levede.
30. Han fik sit daglige Underhold af Kongen, hver Dag hvad han
behøvede for den Dag, så længe han levede.