1. Men Elisa sagde: "Hør HERRENs Ord! Så siger HERREN: I Morgen ved
denne Tid skal en Sea fint Hvedemel koste en Sekel og to Sea Byg
ligeledes en Sekel i Samarias Port!"
2. Men Høvedsmanden, til hvis Arm Kongen støttede sig, svarede den
Guds Mand og sagde: "Om så HERREN satte Vinduer på Himmelen, mon
da sligt kunde ske?" Han sagde: "Med egne Øjne skal du få det
at se, men ikke komme til at spise deraf!"
3. Imidlertid varder fire spedalske Mænd ved indgangen til Porten;
de sagde til hverandre: "Hvorfor skal vi blive her, til vi dør?
4. Dersom vi bestemmer os til at gå ind i Byen, dør vi der - der er
jo Hungersnød i Byen - og bliver vi her, dør vi også! Kom derfor
og lad os løbe over til Aramæernes Lejr! Lader de os leve, så
bliver vi i Live, og slår de os ihjel, så dør vi!"
5. Så begav de sig i Mørkningen på Vej til Aramæernes Lejr; men da
de kom til Udkanten af Aramæernes Lejr, var der ikke et Menneske
at se.
6. HERREN havde nemlig ladet Aramæernes Lejr høre Larm at Vogne og
Heste, Larm af en stor Hær, og de havde sagt til hverandre: "Se,
Israels Konge har købt Hetiternes og Mizrajims Konger til at
falde over os!"
7. Derfor havde de taget Flugten i Mørkningen og efterladt Lejren,
som den stod, deres Telte, Heste og Æsler, og var flygtet for at
redde Livet.
8. Da nu de spedalske havde nået Udkanten af Lejren, gik de ind i
et af Teltene, spiste og drak og tog Sølv og Guld og klæder, som
de gik hen og gemte; derpå kom de tilbage og gik ind i et andet
Telt; også der tog de noget, som de gik hen og gemte.
9. Så sagde de til hverandre: "Det er ikke rigtigt, som vi bærer os
ad! Denne Dag er et godt Budskabs Dag; tier vi stille og venter
til Daggry, pådrager vi os Skyld; lad os derfor gå hen og melde
det i Kongens Palads!"
10. Så gik de hen og råbte til Byens Portvægtere og bragte dem den
Melding: "Vi kom til Aramæernes Lejr, og der var ikke et
Menneske at se eller høre, men vi fandt Hestene og Æslerne
bundet og Teltene urørt!"
11. Portvægterne råbte det ud, og man meldte det inde i Kongens
Palads.
12. Men Kongen stod op om Natten og sagde til sine Folk: "Jeg skal
sige eder, hvad Aramæerne har for med os; de ved, at vi er
udsultet, derfor har de forladt Lejren og skjult sig på Marken,
i den Tanke at vi skal gå ud af Byen, så de kan fange os levende
og trænge ind i Byen!"
13. Men en af Folkene svarede: - "Vi kan jo tage en fem Stykker af
de Heste, der er tilbage her - det vil jo dog gå dem som alle de
mange, der allerede var omkommet - og sende Folk derhen, så får
vi se!"
14. De tog da to Spand Heste, og Kongen sendte Folk efter Aramæernes
Hær og sagde: "Rid hen og se efter!"
15. Så drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele Vejen fuld af
Klæder og Våben, som Aramæerne havde kastet fra sig på deres
hovedkulds Flugt. Derpå vendte Sendebudene tilbage og meldte det
til Kongen.
16. Så drog Folket ud og plyndrede Aramæernes Lejr; og således kom
en Sea fint Hvedemel til at koste en Sekel og to Sea Byg
ligeledes en Sekel, som HERREN havde sagt.
17. Kongen havde overdraget Høvedsmanden, til hvis Arm han støttede
sig, Tilsynet med Porten, men Folket trådte ham ned i Porten, så
han døde, således som den Guds Mand havde sagt, dengang Kongen
kom ned til ham.
18. Da den Guds Mand sagde til Kongen: "To Sea Byg skal koste en
Sekel og en Sea fitnt Hvedemel ligeledes en Sekel i Morgen ved
denne Tid i Samarias Port!"
19. da havde Høvedsmanden svaret ham: "Om så HERREN satte Vinduer på
Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Og den Guds Mand havde sagt:
"Med egne Øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise
deraf!"
20. Således gik det ham; Folket trådte ham ned i Porten, så han
døde.
Anden Kongebog 8
Elisa talte til den Kvinde, hvis Søn han havde kaldt til Live, og sagde:
"Drag bort med dit Hus og slå dig ned som fremmed et eller andet Sted, thi
HERREN har kaldt Hungersnøden hid; og den vil komme over Landet og vare syv
År!"
2. Da brød Kvinden op og gjorde, som den Guds Mand havde sagt, og
drog med sit Hus hen og boede syv År som fremmed i Filisternes
Land.
3. Men da der var gået syv År, vendte Kvinden tilbage fra
Filisternes Land; Og hun gik hen og påkaldte Kongens Hjælp til
at få sit Hus og sin Jord tilbage.
4. Kongen talte just med den Guds Mands Tjener Gehazi og sagde:
"Fortæl mig om alle de storeGerninger, Elisa harudført!"
5. Og netop som han fortalte Kongen, hvorledes han havde kaldt den
døde til Live, kom Kvinden, hvis Søn han havde kaldt til Live,
og påkaldt Kongens Hjælp til at få sit Hus og sin Jord
tilbage. Da sagde Gehazi: "Herre Konge, der er den Kvinde, og
der er hendes Søn. som Elisa kaldte til Live!"
6. Kongen spurgte så Kvinden ud, og hun forfalte. Derpå gav Kongen
hende en Hofmand med og sagde: "Sørg for, at hun får al sin
Ejendom tilbage og alt, hvad hendes Jord har båret, siden den
Dag hun forlod Landet!"
7. Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor Kong Benbadad af Aram
lå syg. Da Kongen fik at vide, at den Guds Mand var på Vej
derhen,
8. sagde han til Hazael: "Tag en Gave med, gå den Guds Mand i Møde
og rådspørg HERREN gennem ham, om jeg kommer mig af min Sygdom!"
9. Da gik Hazael ham i Møde; han tog en Gave med af alskens
Kostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger,
og trådte frem for ham og sagde: "Din Søn Benhadad, Arams Konge
sender mig til dig og lader spørge: Kommer jeg mig af min
Sygdom?"
10. Elisa svarede: "Gå hen og sig ham: Du kommer dig!" Men HERREN
har ladet mig skue, at han skal dø!"
11. Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv af
Rædsel. Så brast den Guds Mand i Gråd,
12. og Hazael sagde: "Hvorfor græder min Herre?" Han svarede: "Fordi
jeg ved, hvilke Ulykkkr du skal bringe over Israeliterne! Deres
Fæstninger skal du stikke i Brand, deres unge Mænd skal du hugge
ned med Sværdet, deres spæde Børn skal du knuse, og på deres
frugtsommelige Kvinder skal du rive Livet op!"
13. Da sagde Hazael: "Hvad er din Træl, den Hund, at han skal kunne
gøre slige store Ting!" Elisa svarede: "HERREN har ladet mig
skue dig som Konge over Aram!"
14. Derpå forlod han Elisa og kom til sin Herre; og han spurgte ham:
"Hvad sagde Elisa til dig?" Han svarede: "Han sagde: Du kommer
dig!"
15. Men næste Dag tog han et Klæde, dyppede det i Vand og bredte det
over Ansigtet på Kongen, og det blev hans Død. Og Hazael blev
Konge i hans Sted.
16. I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, femte Regeringsår blev
Joram, Josafats Søn, Konge over Juda.
17. Han var to og tredive År gammel, da han blev Konge, og han
herskede otte År i Jerusalem.
18. Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han
havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var
ondt i HERRENs Øjne.
19. Dog vilde HERREN ikke tilintetgøre Juda for sin Tjener Davids
Skyld efter det Løfte, han havde givet ham, at han altid skulde
have en Lampe for hans Åsyn.
20. I hans Dage rev Edomiterne sig løs fra Judas Overherredømme og
valgte sig en Konge.
21. Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han
stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig
igennem Edoms Rækker, der havde omringet ham, hvorpå Folket
flygtede tilbage hver til sit.
22. Således rev Edom sig løs fra Judas Overherredømme, og således er
det den Dag i Dag. På samme Tid rev også Libna sig løs.
23. Hvad der ellers er at fortælle om Joram, alt, hvad han udførte,
står optegnet i Judas Kongers Krønike.
24. Så lagde Joram sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos
sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans
Sted.
25. I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, tolvte Regeringsår blev
Ahazja, Jorams Søn, Konge over Juda.
26. Ahazja var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede eet År i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter
af Kong Omri af Israel.
27. Han vandrede i Akabs Hus's Spor og gjorde, hvad der var ondt i
HERRENs Øjne, ligesom Akabs Hus, thi han var besvogret med Akabs
Hus.
28. Sammen med Joram, Akabs Søn, drog han i Krig mod Kong Hazael af
Aram ved Ramot i Gilead. Men Aramæerne sårede Joram.
29. Så vendte Kong Joram tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelse
for de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham ved Ramot, da han
kæmpede med Kong Hazael af Aram; og Jorams Søn, Kong Ahazja af
Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs Søn, i Jizre'el, fordi
han lå syg.