Anden Kongebog 5

1. Na'aman, Kongen af Arams Hærfører, havde meget at sige hos sin

Herre og var højt agtet; thi ved ham havde HERREN givet

Aramæerne Sejr; men Manden var spedalsk.

2. Nu havde Aramæerne engang på et Strejtog røvet en lille Pige i

Israels Land; hun var kommet i Tjeneste hos Na'amans Hustru,

3. og hun sagde til sin Frue: "Gid min Herre var hos Profeten i

Samaria; han vilde sikkert skille ham af med hans Spedalskhed!"

4. Så kom Na'aman og fortalte sin Herre, hvad Pigen fra Israels

Land havde sagt.

5. Da sagde Arams Konge: "Rejs derhen! Jeg skal sende etBrevmed til

Israels Konge!" Så rejste han og tog ti Talenter Sølv, 6000

Sekel Guld og ti Sæt Festklæder med.

6. Og han overbragte IsraelsKonge Brevet. Deri stod der: "Når dette

Brev kommer dig i Hænde, skal du vide, at jeg sender min Tjener

Na'aman til dig, for at du skal skille ham af med hans

Spedalskhed!"

7. Da Israels Konge havde læst Brevet, sønderrev han sine klæder og

sagde: "Er jeg Gud, så jeg råder over Liv og Død, siden han

skriver til mig, at jeg skal skille en Mand afmed hans

Spedalskhed Nej, I kan da se, at han søger Lejlighed til Strid

med mig!"

8. Men da den Guds Mand Elisa hørte, at Israels Konge havde

sønderrevet sine klæder, sendte han det Bud til Kongen: "Hvorfor

sønderriver du dine Klæder? Lad ham komme til mig, så skal han

kende, at der er en Profet i Israel!"

9. Da kom Na'aman med Heste og Vogne og holdt uden for Døren til

Elisas Hus.

10. Elisa sendte et Bud ud til ham og lod sige: "Gå hen og bad dig

syv Gange i Jordan, så bliver dit Legeme atter friskt, og du

bliver ren!"

11. Men Na'aman blev vred og drog bort med de Ord: "Se, jeg havde

tænkt, at han vilde komme ud til mig, stå og påkalde HERREN sin

Guds Navn og svinge sin Hånd i Retning af Helligdommen og

således gøre Ende på Spedalskheden!

12. Er ikke Damaskus's Floder Abana og Parpar fuldt så gode som alle

Israels Vande? Kunde jeg ikke blive ren ved at bade mig i dem?"

Og han vendte sig og drog bort i Vrede.

13. Men hans Trælle kom og sagde til ham: "Dersom Profeten havde

pålagt dig noget, som var vanskeligt vilde du så ikke have gjort

det? Hvor meget mere da nu, da han sagde til dig: Bad dig, så

bliver du ren!"

14. Så drog han ned og dykkede sig syv Gange i Jordan efter den Guds

Mands Ord; og hans Legeme blev atter friskt som et Barns, og han

blev ren.

15. Så vendte han med hele sit Følge tilbage til den Guds Mand, og

da han var kommet derhen, trådtehan frem forham og sagde: "Nu

ved jeg, at der ingensteds på Jorden er nogen Gud uden i Israel!

Så modtag nu en Takkegave af din Træl!"

16. Men han svarede: "Så sandt HERREN lever, for hvis Åsyn jeg står,

jeg modtager ikke noget!" Og skønt han nødte ham, vægrede han

sig ved at modtage noget.

17. Da sagde Na'aman: "Så lad da være! Men lad din Træl få så megel

Jord, som et Par Muldyr kan bære, thi din Træl vil aldrig mere

ofre Brændoffer eller Slagtoffer til nogen anden Gud end HERREN!

18. Men i een Ting vil HERREN nok bære over med din Træl: Når min

Herre går ind i Rimmons Hus for at tilbede og støtfer sig til

min Arm og jeg så sammen med ham kaster mig til Jorden i Rimmons

Hus, da vil HERREN nok bære over ed din Træl i den Ting!"

19. Han svarede: "Far i Fred!" Men da han var kommet et Stykke hen

ad Vejen,

20. sagde Gehazi, den Guds Mand Elisas Tjener, ved sig selv: "Der

har min Herre ladet denne Aramæer Na'aman slippe og ikke

modtaget af ham, hvad han havde med; så sandt HERREN lever, jeg

vil løbe efter ham for at få noget af ham!"

21. Så satte Gehazi efter Na'aman. og da Na'aman så ham komme

løbende efter sig, sprang han af Vognen, gik ham i Møde og

spurgte: "Står det godt til?"

22. Han svarede: "Ja, det står godt til! Min Herre sender mig med

det Bud: Der kom lige nu to unge Mænd, som hører til

Profetsønnerne, til mig fra Efraims Bjerge: giv dem en Talent

Sølv og to Sæt Festklæder!"

23. Da sagde Na'aman: "Tag dog mod to Talenter Sølv!" Og han nødte

ham. Så bandt han to Talenter ind i to Punge og tog to Sæt

Festklæder og gav to af sine Trælle dem, for at de skulde bære

dem foran ham.

24. Men da de kom til Højen, tog han Pengene fra dem, gemte dem i

Huset og lod Mændene gå.

25. Så gik han ind til sin Herre og trådte hen til ham. Da spurgte

Elisa: "Hvor har du været, Gehazi?" Han svarede: "Din Træl har

ingen Steder været!"

26. Så sagde han til ham: "Gik jeg ikke i Ånden hos dig, da en stod

af sin Vogn og gik tilbage for at møde dig? Nu har du fået

Penge, og du kan få Klæder, Olivenlunde og Vingårde, Småkvæg og

Hornkvæg, Trælle og Trælkvinder,

27. men Na'amans Spedalskhed skal hænge ved dig og dit Afkom til

evig Tid!" Og Gehazi gik fra ham, hvid som Sne af Spedalskhed.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 368 / 1015 题