1. Og se, på HERRENs Bud kom en Guds Mand fra Juda til Betel, netop
som Jeroboam stod på Alteret for at tænde Offerild.
2. Og han råbte med HERRENs Ord imod Alteret: "Alter, Alter! Så
siger HERREN: Der skal fødes Davids Hus en Søn ved Navn Josias,
og på dig skal han ofre Højenes Præster, som tænder Offerild på
dig, og han skal brænde Menneskeknogler på dig!"
3. Og samtidig kundgjorde han et Tegn, idet han sagde: "Dette er
Tegnet på, at HERREN har talet: Se, Alteret skal revne, så Asken
derpå vælter ud!"
4. Da nu Kongen hørte de Ord, den Guds Mand råbte mod Alteret i
Betel, rakte Jeroboam sin Hånd ud fra Alteret og sagde: "Grib
ham!" Men Hånden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunde
ikke tage den til sig igen;
5. og Alteret revnede, så Asken væltede ud fra Alteret - det Tegn,
den Guds Mand havde kundgjort med HERRENs Ord.
6. Da tog Kongen til Orde og sagde til den Guds Mand: "Bed dog
HERREN din Gud om Nåde og gå i Forbøn for mig, at jeg kan tage
Hånden til mig igen!" Og den Guds Mand bad HERREN om Nåde, og
Kongen kunde tage Hånden til sig igen, og den var som før.
7. Derpå sagde Kongen til den Guds Mand: "Følg med mig hjem og
vederkvæg dig, så vil jeg give dig en Gave!"
8. Men den Guds Mand svarede Kongen: "Om du så giver mig Halvdelen
af dit Hus, vil jeg ikke følge med dig, og jeg vil hverken spise
eller drikke på dette Sted;
9. thi det Bud har jeg fået med HERRENs Ord: Du må hverken spise
eller drikke, og du må ikke vende hjem ad den Vej, du kom!"
10. Derpå drog han bort ad en anden Vej og vendte ikke hjem ad den
Vej, han var kommet til Betel.
11. Nu boede der i Betel en gammel Profet; hans Sønner kom og
fortalte ham om alt, hvad den Guds Mand den Dag havde gjort i
Betel, og om de Ord, han havde talt til Kongen. Men da de havde
fortalt deres Fader det,
12. spurgte han dem: "Hvilken Vej gik han?" Og hans Sønner viste
ham, hvilken Vej den Guds Mand, der var kommet fra Juda, var
gået.
13. Da sagde han til sine Sønner: "Læg Sadelen på mit Æsel!" Og da
de havde sadlet Æselet, satte han sig op,
14. red efter den Guds Mand og traf ham siddende under Egetræet. Han
spurgte ham da: "Er du den Guds Mand, der kom fra Juda?" Han
svarede: "Ja!"
15. Så sagde han til ham: "Kom med mig hjem og få noget at spise!"
16. Men han svarede: "Jeg kan ikke vende om og følge med dig, og jeg
kan hverken spise eller drikke sammen med dig på dette Sted,
17. thi der er sagt mig med HERRENs Ord: Du må hverken spise eller
drikke der, og du må ikke vende tilbage ad den Vej, du kom!"
18. Da sagde han til ham: "Også jeg er Profet som du, og en Engel
har med HERRENs Ord sagt til mig: Tag ham med dig hjem, for at
han kan få noget at spise og drikke!" Men han løj for ham.
19. Så vendte han tilbage med ham og spiste og drak i hans Hus.
20. Men medens de sad til Bords, kom HERRENs Ord til Profeten, der
havde fået ham tilbage,
21. og han råbte til den Guds Mand, der var kommet fra Juda: "Så
siger HERREN: Fordi du har været genstridig mod HERRENs Ord og
ikke holdt det Bud, HERREN din Gud pålagde dig,
22. men vendte tilbage og spiste og drak på det Sted, hvor han
sagde, du ikke måtte spise og drikke, derfor skal dit Lig ikke
komme i dine Fædres Grav!"
23. Efter at han havde spist og drukket, sadlede han Æselet til ham,
og han gav sig på Hjemvjen.
24. Men en Løve kom imod ham på Vejen og dræbte ham. Og hans Lig lå
henslængt på Vejen, og Æselet stod ved Siden af; også Løven stod
ved Siden af Liget.
25. Og se, nogle Mænd kom der forbi og så Liget ligge henslængt på
Vejen, og Løven stå ved Siden af, og de kom og fortalte det i
Byen, hvor den gamle Profet boede;
26. og da Profeten, der havde fået ham til at vende om, hørte det,
sagde han: "Det er den Guds Mand, som var genstridig mod HERRENs
Ord; derfor har HERREN givet ham i Løvens Vold, og den har
sønderrevet ham og dræbt ham efter det Ord, HERREN talede til
ham!"
27. Derpå sagde han til sine Sønner: "Læg Sadelen på mit Æsel!" Og
da de havde gjort det,
28. red han hen og fandt hans Lig liggende henslængt på vejen og
Æselet og Løven stående ved Siden af, uden at Løven havde ædt
Liget eller sønderrevet Æselet.
29. Da løftede Profeten den Guds Mands Lig op, lagde ham på Æselet
og førte ham tilbage til Byen for at holde Dødeklage og jorde
ham;
30. og da han havde lagt Liget i sin egen Grav, holdt de Dødeklage
over ham og sagde: "Ak ve min Broder!"
31. Og efter at have jordet ham sagde han til sine Sønner: "Når jeg
dør, skal I lægge mig i samme Grav, som den Guds Mand ligger i;
ved Siden af hans Ben skal I lægge mig, for at mine Ben kan
blive skånet sammen md hans;
32. thi det Ord skal gå i Opfyldelse, som han med HERRENs Ord råbte
mod Alteret i Betel og alle Offerhusene på Højene i Samarias
Byer!"
33. Heller ikke efter denne Begivenhed opgav Jeroboam sin onde Færd,
men gjorde på ny alle Slags Folk til Præster på Højene, idet han
indsatte enhver, der havde Lyst, til Præst på Højene.
34. Og det blev Jeroboams Hus til Synd og førte til, at det blev
tilintetgjort og udryddet af Jorden.