Første Kongebog 11

1. Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede

Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og

hetitiske Kvinder,

2. Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne:

"I må ikke have med dem at gøre og de ikke med eder, ellers

drager de eders Hjerte til deres Guder!" Ved dem hang Salomo i

Kærlighed.

3. Han havde 700 fyrsfelige Hustruer og 3OO Medhustruer, og hans

Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.

4. Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte til

fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN

hans Gud som hans fader Davids.

5. Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til

Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud.

6. Således gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og

viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.

7. Ved den Tid byggede Salomo en Offerhøj for Kemosj, Moabs

væmmelige Gud, på Bjerget østen for Jerusalem, og for Milkom,

Ammoniternes væmmelige Gud;

8. og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, som

tændte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.

9. Da vrededes HERREN på Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort

fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til

Syne for ham

10. og udtrykkelig havde påbudt ham ikke at holde sig til fremmede

Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde påbudt ham.

11. Derfor sagde HERREN til Salomo: "Fordi det står således til med

dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger,

som jeg pålagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give

din Træl det.

12. Dog vil jeg ikke gøre det i din Levetid for din Fader Davids

Skyld men jeg vil rive det ud af din Søns Hånd.

13. Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din Søn en

Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems

Skyld, den By, jeg udvalgte.

14. HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongeslægten

i Edom.

15. Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da Hærføreren Joab

drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandkøn ned i

Edom -

16. Joab og hele Israel blev der i seks Måneder, til han havde

udryddet alle af Mandkøn i Edom -

17. da var Adad med nogle edomitiske Mænd af hans Faders Folk

flygtet ad Ægypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.

18. De brød op fra Midjan og nåede Paran; og efter at have taget

nogle Mænd fra Paran med sig drog de til Ægypten, hvor Farao,

Ægypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig Føde og

gav ham Land.

19. Og da Farao fattede særlig Godhed for Hadad, gav han ham sin

Svigerinde, en Søster til Dronning Takpenes, til Ægte.

20. Takpeness Søster fødte ham Sønnen Genubat; og da Takpenes havde

vænnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt

Faraos egne Børn.

21. Da nu Hadad i Ægypten hørte, at David havde lagt sig til Hvile

hos sine Fædre, og at Hærføreren Joab var død, sagde han til

Farao: "Lad mig drage til mit Land!"

22. Farao sagde til ham: "Hvad savner du her hos mig, siden du

ønsker at drage til dit Land?" Men han svarede: "Å jo, lad mig

nu rejse!" Så vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den

ulykke, Hadad voldte: Han bragte Trængsel over Israel og blev

Konge over Edom. -

23. Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas Søn, der

var flygtet fra sin Herre, Kong Hadadezer af Zoba.

24. Han samlede en Del Mænd om sig og blev Høvding for en

Friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge

i Damaskus.

25. Han var Israels Modstander, så længe Salomo levede.

26. Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats Søn, fra Zereda,

som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var

Enke; han løftede Hånd mod Kongen.

27. Hermed gik det således til Salomo byggede på Millo; han lukkede

Hullet i sin Fader Davids By.

28. Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo så, hvorledes

den unge Mand udførte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele

Arbejdsstyrken af Josefs Hus.

29. På den Tid hændte det sig, engang Jeroboam var rejst fra

Jerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham på Vejen. Ahija

var iført en ny Kappe, og de to var ene på Marken.

30. Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde på, rev den i tolv

Stykker

31. og sagde til Jeroboam: "Tag dig de ti Stykker, thi så siger

HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos Hånd og

giver dig de ti Stammer.

32. Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld og

for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels

Stammer;

33. det vil jeg gøre, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte,

Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes

Gud, og ikke vandret på mine Veje og gjort, hvad der er ret i

mine Øjne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans Fader

David.

34. Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham være Fyrste,

så længe han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg

udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.

35. Men jeg vil tage Riget fra hans Søn og give dig det, de ti

Stammer;

36. og hans Søn vil jeg give en Stamme, for at min Tjener David

altid kan have en Lampe for mit Åsyn i Jerusalem, den By, jeg

udvalgte for der at stedfæste mit Navn.

37. Men dig vil jeg tage og sætte til Hersker over alt, hvad du

attrår, og du skal være Konge over Israel.

38. Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer på mine

Veje og gør, hvad der er ret i mine Øjne, så du holder mine

Anordnioger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg være

med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for

David. Dig giver jeg Israel;

39. men jeg ydmyger Davids Slægt for den Sags Skyld, dog ikke for

stedse!"

40. Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til

Ægypten, til Ægypterkoogen Sjisjak; og han blev i Ægypten, til

Salomo døde.

41. Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde,

og hans Visdom, står jo optegnet i Salomos Krønike.

42. Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde

fyrretyve År.

43. Så lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i

sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans

Sted.

Første Kongebog 12

2. Da Jeroboam, Nebats Søn, der endnu opholdt sig i Ægypten,

hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys om, at Salomo

var død, vendte han hjem fra Ægypten.

1. Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel

stævnet for at hylde ham som Konge.

3. Og de sagde til Rehabeam:

4. "Din Fader lagde et hårdt Åg på os, men let du nu det hårde

Arbejde, din Fader krævede, og det tunge Åg han lagde på os, så

vil vi tjene dig!"

5. Han svarede dem: "Gå bort, bi tre Dage og kom så til mig igen!"

Så gik Folket.

6. Derpå rådførte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stået i

hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem:

"Hvad råder I mig til at svare dette Folk?"

7. De svarede: "Hvis du i Dag vil være dette Folk til Tjeneste,

være dem til Behag, svare dem vel og give dem gode Ord, så vil

de blive dine Tjenere for bestandig!"

8. Men han fulgte ikke det Råd, de gamle gav ham; derimod rådførte

han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i

hans Tjeneste,

9. og spurgte dem: "Hvad råder I os til at svare dette Folk, som

kræver af mig, at jeg skal lette dem det Åg, min Fader lagde på

dem?"

10. De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham:

"Således skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader

lagde et tungt Åg på os, let du det for os! Således skal du

svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!

11. Har derfor min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget

tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte

eder med Skorpioner!"

12. Da alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde

sagt,

13. gav han dem et hårdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles

Råd

14. sagde han efter de unges Råd til dem: "Har min Fader lagt et

tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader

tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"

15. Kongen hørte ikke på Folket, thi HERREN føjede det således for

at opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til

Jeroboam, Nebats Søn.

16. Men da hele Israel mærkede, at Kongen ikke hørte på dem, gav

Folket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen

Lod i Isajs Søn! Til dine Telte, Israel! Sørg nu, David, for dit

eget Hus!" Derpå vendte Israel tilbage til sine Telte.

17. Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam

Konge.

18. Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med

Hoveriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til

Døde. Da steg Kong Rebabeam i største Hast op på sin Stridsvogn

og flygtede til Jerusalem.

19. Således brød Israel med Davids Hus, og det er Stillingen den Dag

i Dag.

20. Men da hele Israel hørte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de

ham hente til Forsamlingen og hyldede ham som Konge over hele

Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids Hus undtagen

Judas Stamme.

21. Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas Hus

og Benjamins Stamme, 180 000 udsøgte Folk, øvede Krigere, til at

føre Krig med Israels Hus og vinde Riget tilbage til Rehabeam,

Salomos Søn.

22. Men da kom Guds Ord til den Guds Mand Sjemaja således:

23. "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Søn, og til hele Judas og

Benjamins Hus og det øvrige Folk:

24. Så siger HERREN: I må ikke drage op og kæmpe med eders Brødre

Israeliterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har

jeg tilskikket!" Da adlød de HERRENs Ord og vendte tilbage.

25. Jeroboam befæstede Sikem i Efraims Bjerge og tog Bolig der;

senere drog han derfra og befæstede Penuel.

26. Men Jeroboam tænkte ved sig selv: "Som det nu går, vil Riget

atter tilfalde Davids Hus;

27. når Folket her drager op for at ofre i HERRENs Hus i Jerusalem,

vil dets Hu atter vende sig til dets Herre, Kong Rehabeam af

Juda; så slår de mig ihjel og vender tilbage til Kong Rehabeam

af Juda!"

28. Og da Kongen havde overvejet Sagen, lod han lave to Guldkalve og

sagde til Folket "Det er for meget for eder med de Rejser til

Jerusalem! Se, Israel, her er dine Guder, som førte dig ud af

Ægypten!"

29. Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan.

30. Det blev Israel til Synd. Og Folket ledsagede i Optog den ene

til Dan.

31. Tillige indrettede han Offerhuse på Højene og indsatte til

Præster alle Slags Folk, der ikke hørte til Leviterne.

32. Og Jeroboam lod fejre en Fest på den femtende Dagi den ottende

Måned i Lighed med den Fest, man havde i Juda; og han steg op på

Alteret, han havde ladet lave i Betel, for at ofre til de

Tyrekalve han havde ladet lave; og han lod de Præster, han havde

indsat på Højene, gøre Tjeneste i Betel.

33. Han steg op på Alteret, han havde ladet lave i Betel, på den

femtende Dag i den ottende Måned, den Måned, han egenmægtig hade

udtænkt, og lod Israeliteme fejre en Fest; han steg op på

Alteret for at tænde Offerild.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 351 / 1015 题