1. Da Samuel var død, samledes hele Israel og holdt Klage over ham;
og man jordede ham i hans Hjem i Rama. Derpå brød David op og
drog ned til Maons Ørken.
2. I Maon boede en Mand, som havde sin Bedrift i Karmel; denne Mand
var hovedrig, han havde 3000 får og 1000 Geder; og han var netop
i Karmel til Fåreklipning.
3. Manden hed Nabal, hans Hustru Abigajil; hun var en klog og smuk
Kvinde, medens Manden var hård og ond. Han var Kalebit.
4. Da David ude i Ørkenen hørte, at Nabal havde Fåreklipning,
5. sendte han ti af sine Folk af Sted og sagde til dem: "Gå op til
Karmel, og når l kommer til Nabal, så hils ham fra mig
6. og sig til min Broder: Fred være med dig, Fred være med dit Hus,
og Fred være med alt, hvad dit er!
7. Jeg har hørt, at du har Fåreklipning. Nu har dine Hyrder opholdt
sig hos os; vi har ikke fornærmet dem, og de har intet mistet, i
al den Tid de har været i Karmel;
8. spørg kun dine Folk, så skal de fortælle dig det. Fat Godhed for
Folkene! Vi kommer jo til en Festdag; giv dine Trælle og din Søn
David, hvad du vil unde os!"
9. Davids Folk kom hen og sagde alt dette til Nabal fra David og
biede så på Svar.
10. Men Nabal svarede Davids Folk: "Hvem er David, hvem er Isajs
Søn? Nu til Dags er der så mange Trælle, der løber fra deres
Herre.
11. Skulde jeg tage mit Brød, min Vin og mit Slagtekvæg, som jeg har
slagtet til mine Fåreklippere, og give det til Mænd, jeg ikke
ved, hvor er fra?"
12. Så begav Davids Folk sig på Hjemvejen, og da de kom tilbage,
fortalte de ham det hele:
13. Da sagde David til sine Folk:"Spænd alle eders Sværd ved Lænd!"
Da spændte de alle deres Sværd om, også David. Og henved 400
Mand fulgte David, medens 200 blev ved Trosset.
14. Men en af Folkene fortalte Nabals Hustru Abigajil det og sagde:
"David sendte Bud fra Ørkenen for at hilse på vor Herre; men han
overfusede dem,
15. skønt de Mænd har været meget gode mod os og ikke fornærmet os,
og vi har intet mistet, i al den Tid vi færdedes sammen med dem,
da vi var ude i Marken.
16. De var en Mur om os både Nat og Dag, i al den Tid vi vogtede
Småkvæget i Nærheden af dem.
17. Se nu til, hvad du vil gøre, thi Ulykken hænger over Hovedet på
vor Herre og hele hans Hus; han selv er jo en Usling, man ikke
kan tale med!"
18. Så gik Abigajil straks hen og tog 200 Brød, to Dunke Vin, fem
tillavede Får, fem Sea ristet Korn, 100 Rosinkager og 200
Figenkager, lagde det på Æslerne
19. og sagde til sine Karle: "Gå i Forvejen, jeg kommer bagefter!"
Men sin Mand Nabal sagde hun intet derom.
20. Som hun nu på sit Æsel red ned ad Vejen i Skjul af Bjerget, kom
David og hans Mænd ned imod hende, så hun mødte dem.
21. Men David havde sagt: "Det er slet ingen Nytte til, at jeg i
Ørkenen har værnet om alt, hvad den Mand ejede, så intet deraf
gik tabt; han har gengældt mig godt med ondt.
22. Gud ramme David både med det ene og det andet, om jeg levner
noget mandligt Væsen af alt, hvad hans er, til Morgenens
Frembrud!"
23. Da Abigajil fik Øje på David, sprang hun straks af Æselet og
kastede sig ned for David på sit Ansigt, bøjede sig til Jorden,
24. faldt ned for hans Fødder og sagde: "Skylden er min, Herre! Lad
din Trælkvinde tale til dig og hør din Trælkvindes Ord!
25. Min Herre må ikke regne med den Usling fil Nabal! Han svarer til
sit Navn; Nabal hedder han, og fuld af Dårskab er han; men jeg,
din Trælkvinde, så ikke min Herres Folk, som du sendte hid.
26. Men nu, min Herre, så sandt HERREN lever, og så sandt du lever,
du, hvem HERREN har holdt fra at pådrage dig Blodskyld og tage
dig selv til Rette: Måtte det gå dine Fjender og dem, som pønser
på ondt mod min Herre, som Nabal!
27. Lad nu Folkene, som følger min Herre, få denne Gave, som din
Trælkvinde bringer min Herre.
28. Tilgiv dog din Trælkvinde hendes Brøde; thi HERREN vil visselig
bygge min Herre et Hus, som skal stå, eftersom min Herre fører
HERRENs Krige, og der ikke har været noget ondt at finde hos
dig, så længe du har levet.
29. Og skulde nogen rejse sig for at forfølge dig og stå dig efter
Livet, måtte da min Herres Liv være bundet i de levendes Knippe
hos HERREN din Gud; men dine Fjenders Liv slynge han bort med
Slyngeskålen!
30. Når HERREN så for min Herre opfylder alt det gode, han lovede
dig, og sætter dig til Fyrste over Israel,
31. da får du ikke dette at bebrejde dig selv, og min Herre får ikke
Samvittighedsnag af, at han uden Grund udgød Blod, og at min
Herre tog sig selv til Rette. Og når HERREN gør vel imod min
Herre, kom da din Trælkvinde i Hu!"
32. Da sagde David til Abigajil: "Priset være HERREN, Israels Gud,
som i Dag sendte mig dig i Møde,
33. priset være din Klogskab, og priset være du selv, som i bag
holdt mig fra at pådrage mig Blodskyld og tage mig selv til
Rette!
34. Men så sandt HERREN, Israels Gud, lever, som holdt mig fra at
gøre dig Men: Hvis du ikke var ilet mig i Møde, var ikke et
mandligt Væsen levnet Nabal til i Morgen!"
35. Og David modtog af hende, hvad hun havde bragt ham, og sagde til
hende: "Gå op til dit Hus i Fred! Jeg har lånt dig Øre og
opfyldt dit Ønske."
36. Da Abigajil kom hjem til Nabal, holdt han netop i sit Hus et
Gæstebud som en Konges; og da han var glad og stærkt beruset,
sagde hun ham ikke det mindste, før det dagedes.
37. Men om Morgenen, da Nabals Rus var ovre, fortalte hans Hustru
ham Sagen. Da lammedes Hjertet i hans Bryst, og han blev som
Sten;
38. og en halv Snes Dage efter slog HERREN Nabal, så han døde.
39. Da David fik at vide, at Nabal var død, sagde han: "Lovet være
HERREN, som har hævnet den Krænkelse, Nabal tilføjede mig, og
holdt sin Tjener fra at gøre ondt; HERREN har ladet Nabals
Ondskab falde tilbage på hans eget Hoved!" Derpå sendte David
Bud og bejlede til Abigajil.
40. Og da Davids Trælle kom til Abigajil i Karmel, talte de således
til hende: "David har sendt os til dig for at bejle til dig!"
41. Da rejste hun sig, bøjede sig med Ansigtet mod Jorden og sagde:
"Din Tjenerinde er rede til at blive min Herres Trælkvinde og
tvætte hans Trælles Fødder!"
42. Så stod Abigajil hastigt op og satte sig på sit Æsel, og hendes
fem Piger ledsagede hende; og hun fulgte med Davids Sendebud og
blev hans Hustru.
43. Desuden havde David ægtet Ahinoam fra Jizre'el. Således blev de
begge to hans Hustruer.
44. Men Saul gav sin Datter Mikal, Davids Hustru, til Palti,
Lajisj's Søn, fra Gallim.