1. Engang Samson kom ned til Timna, så han en af Filisternes Døtre
der.
2. Og da han kom tilbage derfra, fortalte han sin Fader og Moder
det og sagde: "Jeg har set en Kvinde i Timna, en af Filisternes
Døtre; nu må I hjælpe mig at få hende til Hustru!"
3. Hans Fader og Moder svarede ham: "Findes der da ingen Kvinde
blandt dine Landsmænds Døtre eller i hele dit Folk, siden du vil
gå hen og tage dig en Hustru hos de uomskårne Filistere?" Men
Samson svarede sin Fader: "Nej, hende må du hjælpe mig til, thi
det er hende, jeg synes om!"
4. Hans Fader og Moder forstod ikke, at det kom fra HERREN, som
søgte en Anledning til Strid over for Filisterne. På den Tid
havde Filisterne nemlig Magten over Israel.
5. Samson tog nu med sin Fader og Moder ned til Timna. Da de nåede
Vingårdene uden for Timna, se, da kom en ung Løve brølende imod
ham.
6. Så kom HERRENs Ånd over ham, og han sønderrev den med sine bare
Næver, som var det et Gedekid; men sin Fader og Moder fortalte
han ikke, hvad han havde gjort.
7. Derpå drog han ned og bejlede til Kvinden; thi Samson syntes om
hende.
8. Da han efter nogen Tids Forløb vendte tilbage for at ægte hende,
gik han hen for at se til Løvens Ådsel, og se, da var der en
Bisværm og Honning i Løvens Krop.
9. Han tog da Honningen i sine Hænder og spiste deraf, medens han
gik videre; og da han kom til sin Fader og Moder, gav han dem
noget deraf, og de spiste; men han sagde dem ikke, at han havde
taget Honningen fra Løvens Krop.
10. Så drog Samson ned til Kvinden; og de holdt Gilde, som de unge
havde for Skik.
11. Da de så ham, udvalgte de tredive Brudesvende til at ledsage
ham.
12. Og Samson sagde til dem: "Jeg vil give eder en Gåde at gætte;
hvis I i Løbet af de syv Gildedage kan sige mig Løsningen, vil
jeg give eder tredive Linnedkjortler og tredive Sæt klæder;
13. men kan I ikke sige mig den, skal I give mig tredive
Linnedkjortler og tredive Sæt klæder!" De svarede: "Sig din Gåde
frem og lad os høre den!"
14. Da sagde han til dem: "Fra Æderen kom Æde, fra den stærke
Sødme!" Men da de tre Dage var omme, havde de ikke kunnet gætte
Gåden,
15. og den fjerde Dag sagde de til Samsons Hustru: "Lok din Mand til
at sige os Løsningen, ellers brænder vi dig og din Faders Hus
inde! Har I budt os herhen for at tage alting fra os?"
16. Da hang Samsons Hustru over ham med Gråd og sagde: "Du hader mig
jo og elsker mig ikke! Du har givet mine Landsmænd en Gåde at
gætte, og mig har du ikke sagt Løsningen!" Han svarede hende:
"Jeg har ikke sagt min Fader eller Moder den, og så skulde jeg
sige dig den!"
17. Men hun hang over ham med Gråd, de syv Dage Gildet varede; og
den syvende Dag sagde han hende Løsningen, fordi hun plagede
ham. Så sagde hun sine Landsmænd Gådens Løsning;
18. og den syvende Dag, før han gik ind i Kammeret, sagde Byens Mænd
til ham: "Hvad er sødere end Honning, og hvad er stærkere end en
Løve?" Men han svarede dem: "Havde I ikke pløjet med min Kalv,
havde I ikke gættet min Gåde!"
19. Da kom HERRENs Ånd over ham, og han drog ned til Askalon, slog
tredive Mænd ihjel der, trak deres Tøj af dem og gav Klæderne
til dem, der havde sagt Løsningen på Gåden. Og hans Vrede
blussede op, og han drog tilbage til sin Faders Hus.
20. Men Samsons Hustru blev givet til den Brudesvend, som havde
været hans Brudefører.