1. Men Israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENS
Øjne, og HERREN gav dem i Filisternes Hånd i fyrretyve År.
2. Der levede i Zora en Mand af Daniternes Slægt ved Navn Manoa;
hans Hustru var ufrugtbar og havde ingen Børn født.
3. Nu viste HERRENs Engel sig for Kvinden og sagde til hende: "Se,
du er ufrugtbar og har ingen Børn født; men du skal blive
frugtsommelig og føde en Søn.
4. Vogt dig vel for at drikke Vin eller stærk Drik og for at spise
noget som helst urent!
5. Thi se, du skal blive frugtsommelig og føde en Søn. Der må ikke
komme Ragekniv på hans Hoved, thi Drengen skal være en Guds
Nasiræer fra Moders Liv af; og han skal gøre de første Skridt
til at frelse Israel af Filisternes Hånd!"
6. Kvinden gik nu hen og sagde til sin Mand: "Der kom en Guds Mand
til mig, og han så ud som en Guds Engel; såre frygtindgydende;
jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og sit Navn gav han mig
ikke til Kende.
7. Han sagde til mig: Se, du skal blive frugtsommelig og føde en
Søn; drik nu ikke Vin eller stærk Drik og spis intet som helst
urent, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af
til sin Dødedag!"
8. Da bad Manoa til HERREN og sagde: "Ak, HERRE, lad den Guds Mand,
du sendte, atter komme til os for at lære os, hvorledes vi skal
bære os ad med den Dreng, der skal fødes!"
9. Og Gud bønhørte Manoa; og Guds Engel kom atter til Kvinden,
medens hun sad ude på Marken, men Manoa, hendes Mand, var ikke
hos hende.
10. Da skyndte Kvinden sig hen til sin Mand, fortalte ham det og
sagde til ham: "Se, den Mand, som kom til mig forleden, har vist
sig for mig!"
11. Manoa stod da op og gik med sin Hustru, og da han kom hen til
Manden, sagde han til ham: "Er du den Mand, som talte til
Kvinden?" Og han sagde: "Ja!"
12. Så sagde Manoa: "Når nu dit Ord går i Opfyldelse, hvorledes skal
vi da forholde os og bære os ad med Drengen?"
13. HERRENs Engel svarede Manoa: "Alt det, jeg talte om til Kvinden,
skal hun vogte sig for;
14. intet af, hvad der vokser på Vinstokken, må hun spise; Vin og
stærk Drik må hun ikke drikke, og intet urent må hun spise; alt,
hvad jeg bød hende, skal hun overholde!"
15. Da sagde Manoa til HERRENs Engel: "Vi vilde gerne holde dig
tilbage og tillave dig et Gedekid!"
16. Men HERRENs Engel svarede Manoa: "Selv om du holder mig tilbage,
spiser jeg ikke af din Mad; men vil du ofre et Brændoffer, så
bring HERREN det!" Thi Manoa vidste ikke, at det var HERRENs
Engel.
17. Og Manoa sagde til HERRENs Engel: "Hvad er dit Navn? Når dit Ord
går i Opfyldelse, vil vi ære dig!"
18. Men HERRENs Engel svarede: "Hvorfor spørger du om mit Navn? Du
skal vide, det er underfuldt."
19. Da tog Manoa Gedekiddet og Afgrødeofferet og ofrede det på
Klippen til HERREN, ham, som handler underfuldt, og Manoa og
hans Hustru så til.
20. Og da Flammen slog op imod Himmelen fra Alteret, steg HERRENs
Engel op i Alterflammen, medens Manoa og hans Hustru så til; og
de faldt til Jorden på deres Ansigt.
21. Og HERRENs Engel viste sig ikke mere for Manoa og hans Hustru.
Så forstod Manoa, at det var HERRENs Engel.
22. Og Manoa sagde til sin Hustru: "Vi er dødsens, thi vi har set
Gud!"
23. Men hans Hustru sagde til ham: "Havde HERREN i Sinde at dræbe
os, havde han ikke modtaget Brændoffer og Afgrødeoffer af vor
Hånd; heller ikke havde han ladet os se alt det og nu kundgjort
os sådanne Ting!"
24. Og Kvinden fødte en Søn, som hun gav Navnet Samson. Drengen
voksede op, og HERREN velsignede ham;
25. og HERRENs Ånd begyndte at drive på ham i Dans Lejr mellem Zora
og Esjtaol.