1. HERREN sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du
førte ud af Ægypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og
Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det!
2. Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'anæerne,
Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne
bort
3. til et Land, der flyder med Mælk og Honning. Men selv vil jeg
ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog
jeg med, kunde jeg tilintetgøre dig undervejs!"
4. Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen tog
sine Smykker på.
5. Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Israeliterne; I er et
halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i din
Midte, måtte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, så
skal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!"
6. Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.
7. Moses plejede at tage Teltet og slå det op udenfor Lejren i
nogen Afstand derfra; han gav det Navnet "Åbenbaringsteltet".
Enhver som vilde rådspørge HERREN, gik ud til Åbenbaringsteltet
uden for Lejren.
8. Men hver Gang Moses gik ud til teltet, rejste alt Folket sig op
og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og så efter
Moses, indtil han kom ind i Teltet.
9. Og når Moses kom ind Teltet, sænkede Skystøtten sig og stillede
sig ved Indgangen til Teltet; da talede HERREN med Moses.
10. Men når alt Folket så Skystøtten stå ved Indgangen til Teltet,
rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte.
11. Så talede HERREN med Moses Ansigt til Ansigt, som når den ene
Mand taler med den anden, og derpå vendte Moses tilbage til
Lejren; men hans Medhjælper Josua, Nuns Søn, en ung Mand, veg
ikke fra Teltet.
12. Moses sagde til HERREN: "Se, du siger til mig: Før dette Folk
frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig;
og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet
Nåde for mine Øjne!
13. Hvis jeg nu virkelig har fundet Nåde for dine Øjne, så lær mig
dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Nåde for dine
Øjne; tænk dog på, at dette Folk er dit Folk!"
14. Han svarede: "Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg således
føre dig til Målet?"
15. Da sagde Moses til ham: "Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lad
os ikke drage herfra!
16. Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet Nåde for dine
Øjne, jeg og dit Folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og der
således vises os, mig og dit Folk, en Udmærkelse fremfor alle
and1e Folkeslag på Jorden?"
17. HERREN svarede Moses: "Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thi
du har fundet Nåde for mine Øjne, og jeg kalder dig ved Navn."
18. Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!"
19. Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og
udråbe HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser Nåde, mod hvem jeg
vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!"
20. Og han sagde: "Du kan ikke skue mit Åsyn, thi intet Menneske kan
se mig og leve."
21. Og HERREN sagde: "Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig på
Klippen der!
22. Når da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i
Klippehulen, og jeg vil dække dig 1ned min Hånd, indtil jeg er
kommet forbi.
23. Så tager jeg min Hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit
Åsyn kan ingen skue!"