2.Mosebog 32

1. Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget,

samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en

Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet

af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!"

2. Da sagde Aron til dem: "Riv de Guldringe af, som eders Hustruer,

Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!"

3. Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til

Aron.

4. Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og

lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er

din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

5. Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod

kundgøre: "I Morgen er det Højtid for HERREN!"

6. Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og

Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for

at lege.

7. Da sagde HERREN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk,

som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;

8. hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har

lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med

de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

9. Og HERREN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set,

at det er et halsstarrigt Folk.

10. Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg

tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"

11. Men Moses bønfaldt HERREN sin Gud og sagde: "Hvorfor HERRE skal

din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med

vældig Kraft og stærk Hånd?

12. Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem

ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af

Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du

vilde gøre dit Folk!

13. Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor

ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens

Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg

har talet, og de skal eje det evindelig!"

14. Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at gøre sit

Folk.

15. Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med

Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på

begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.

16. Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset

ind i Tavlerne.

17. Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til

Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"

18. Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det

er Sang, jeg hører!"

19. Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen,

blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og

sønderslog dem ved Bjergets Fod.

20. Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i

Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod

Israeliterne drikke det.

21. Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden

du har bragt så stor en Synd over det?"

22. Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger

i det onde,

23. og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi

vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud

af Ægypten!

24. Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af!

De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom

denne Tyrekalv ud deraf!"

25. Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres

Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,

26. stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er

for HERREN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne

sig om ham,

27. og han sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Bind alle

Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren

til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"

28. Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt

der af Folket henved 3000 Mand.

29. Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HERREN,

thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse

komme over eder i Dag."

30. Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ;

men nu vil jeg stige op til HERREN, måske kan jeg skaffe Soning

for eders Synd!"

31. Derpå gik Moses atter til HERREN og sagde: "Ak, dette Folk har

begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.

32. Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig

af den Bog, du fører!"

33. HERREN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg

udslette af min Bog!

34. Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre

det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil

jeg straffe dem for deres Synd!"

35. Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den,

Aron lavede.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 122 / 1015 题