1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. "Sig til Israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved Pi
Hakirot mellem Migdol og Havet; lige over for Bål Zefon skal I
lejre eder ved Havet.
3. Farao vil da tænke om Israeliterne, at de er faret vild i
Landet, og at Ørkenen har sluttet dem inde;
4. og jeg vil forhærde Faraos Hjerte, så han sætter efter dem, og
jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans Krigsmagt, og
Ægypterne skal kende, at jeg er HERREN!" Og de gjorde således.
5. Da det nu neldtes Ægypterkongen, at Folket var flygtet, skiftede
Farao og hans Tjenere Sind over for Folket og sagde: "Hvor kunde
vi dog slippe Israeliterne af vor Tjeneste!"
6. Da lod han spænde for sin Vogn og tog sine Krigsfolk med sig;
7. han tog 600 udsøgte Stridsvogne og alle Ægyptens Krigsvogne,
alle bemandede med Vognkæmpere.
8. Og HERREN forhærdede Ægypterkongen Faraos Hjerte, så han satte
efter Israeliterne; men Israeliterne var draget ud under en
stærk Hånds Værn.
9. Og Ægypterne, alle Faraos Heste og Vogne og hans Ryttere og
øvrige Krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havde
slået Lejr ved Havet, ved Pi Hakirot over for Ba'al Zefon.
10. Da nu Farao nærmede sig, så Israeliterne op og fik Øje på
Ægypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor Angst; da
råbte Israeliterne til HERREN;
11. og de sagde til Moses: "Er det, fordi der ingen Grave var i
Ægypten, at du har fået os ud for at dø i Ørkenen? Hvad er det
dog, du har gjort os, at du førte os ud af Ægypten?
12. Var det ikke det, vi sagde til dig i Ægypten: Lad os i Fred, og
lad os blive ved at trælle for Ægypterne! Thi det er bedre for
os at trælle for Ægypterne end at dø i Ørkenen."
13. Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke! Hold blot Stand, så skal
I se HERRENs Frelse, som han i Dag vil hjælpe eder til, thi som
I ser Ægypterne i Dag, skal I aldrig i Evighed se dem mere.
14. HERREN skal stride for eder, men I skal tie!"
15. Da sagde HERREN til Moses: "Hvorfor råber du til mig? Sig til
Israeliterne, at de skal bryde op!
16. Løft din Stav og ræk din Hånd ud over Havet og skil det ad i to
Dele, så Israeliterne kan vandre gennem Havet på tør Bund.
17. Se, jeg vil forhærde Ægypternes Hjerte, så de følger efter dem,
og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans Krigsmagt, på
hans Vogne og Ryttere,
18. og Ægypterne skal kende, at jeg er HERREN, når jeg forherliger
mig på Farao, hans Vogne og Ryttere."
19. Guds Engel, der drog foran Israels Hær, flyttede sig nu og gik
bag ved dem; og Skystøtten flyttede sig fra Pladsen foran dem og
stillede sig bag ved dem
20. og kom til at stå imellem Ægypternes og Israels Hære; og da det
blev mørkt; blev Skystøtten til en Ildstøtte og oplyste
Natten. Således kom de ikke hinanden nær hele Natten.
21. Moses rakte da sin Hånd ud over Havet, og HERREN drev Havet bort
med en stærk Østenstorm, der blæste hele Natten, og han gjorde
Havet til tørt Land. Og Vandet delte sig.
22. Da gik Israeliterne midt igennem Havet på tør Bund, medens
Vandet stod som en Mur på begge Sider af dem.
23. Og Ægypterne, alle Faraos Heste,Vogne og Ryttere, satte efter
dem og forfulgte dem midt ud i Havet.
24. Men ved Morgenvagtens Tid skuede HERREN fra Ild og Skystøtten
hen imod Ægypternes Hær og bragte den i Uorden;
25. og han stoppede Vognenes Hjul, så de havde ondt ved at få dem
frem. Da sagde Ægypterne: "Lad os flygte for Israel, thi HERREN
kæmper for dem imod Ægypten!"
26. Men HERREN sagde til Moses: "Ræk din Hånd ud over Havet, så skal
Vandet vende tilbage over Ægypterne, deres Vogne og Ryttere!"
27. Da rakte Moses sin Hånd ud over Havet; og Havet vendte tilbage
til sit sædvanlige Leje ved Morgenens Frembrud, medens de
flygtende Ægyptere kom lige imod det, og HERREN drev Ægypterne
midt ud i Havet.
28. Da vendte Vandet tilbage og overskyllede Vognene og Rytterne i
hele Faraos Krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i Havet; ikke
en eneste af dem blev tilbage.
29. Men Israeliterne var gået gennem Havet på tør Bund, medens
Vandet stod som en Mur på begge Sider af dem.
30. Og HERREN frelste på den dag Israel af Ægypternes Hånd, og
Israel så Ægypterne ligge døde ved Havets Bred.
31. Da så Israel den Stordåd, HERREN havde udført mod Ægypterne; og
Folket frygtede HERREN, og de troede på HERREN og på hans Tjener
Moses.