1.Mosebog 49

1. Derpå kaldte Jakob sine Sønner til sig og sagde: "Saml eder, så

vil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidste

Dage:

2. Kom hid og hør, Jakobs Sønner, lyt til eders Fader Israel!

3. Ruben, du er min førstefødte, min Styrke og min Mandskrafts

første, ypperst i Højhed, ypperst i Kraft!

4. Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; thi du

besteg din Faders Leje.Skændigt handled du da han besteg mit

Leje!

5. Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres Våben.

6. I deres Råd giver min Sjæl ej Møde, i deres Forsamling tager min

Ære ej Del; thi i Vrede dræbte de Mænd, egenrådigt lamslog de

Okser.

7. Forbandet være deres Vrede, så vild den er, deres Hidsighed, så

voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i

Israel!

8. Juda, dig skal dine Brødre prise, din Hånd skal gribe dine

Fjender i Nakken, din Faders Sønner skal bøje sig for dig.

9. En Løveunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min Søn! Han ligger

og strækker sig som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække

ham!

10. Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fødder,

til han, hvem den tilhører; kommer, ham skal Folkene lyde.

11. Han binder sit Æsel ved Vinstokken, ved Ranken Asenindens Fole,

tvætter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod,

12. med Øjnene dunkle af Vin og Tænderne hvide af Mælk!

13. Zebulon har hjemme ved Havets Byst, han bor ved Skibenes Kyst,

hans Side er vendt mod Zidon.

14. Issakar, det knoglede Æsel, der strækker sig mellem Foldene,

15. fandt Hvilen sød og Landet lifligt; derfor bøjed han Ryg under

Byrden og blev en ufri Træl.

16. Dan dømmer sit Folk så godt som nogen Israels Stamme.

17. Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider

Hesten i Hælen,så Rytteren styrter bagover!

18. På din Frelse bier jeg, HERRE!

19. Gad, på ham gør Krigerskarer Indhug, men han gør Indhug i Hælene

på dem.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 87 / 1015 题