1. Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader var
syg. Da tog han sine Sønner, Manasse og Efraim, med sig
2. Da det nu meldtes Jakob, at hans Søn Josef var kommet, tog
Israel sig sammen og satte sig oprejst på Lejet
3. Jakob sagde til Josef: "Gud den Almægtige åbenbarede sig for mig
i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;
4. og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig et
talrigt Afkom og gøre dig til en Mængde Stammer, og jeg vil give
dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!
5. Nu skal dine to Sønner, der er født dig i Ægypten før mit komme
til dig her i Ægypten, være mine, Efraim og Manasse skal være
mine så godt som Ruben og Simeon;
6. derimod skal de Børn, du har fået efter dem, være dine; men de
skal nævnes efter deres Brødres Navne i deres Arvelod
7. Da jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig, medens jeg var
undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og
jeg jordede hende der på vejen til Efrat, det er Betlehem".
8. Da Israel så Josefs Sønner, sagde han: "Hvem bringer du der?"
9. Josef svarede sin Fader: "Det er mine Sønner, som Gud har
skænket mig her." Da sagde han:"Bring dem hen til mig, at jeg
kan velsignedem!"
10. Men Israels Øjne var svækkede af Alderdom, så at han ikke kunde
se. Da førte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede
dem.
11. Og Israel sagde til Josef: "Jeg: havde ikke turdet håbe at få
dit Ansigt at se, og nu har Gud endog: ladet mig se dit Afkom!"
12. Derpå tog Josef dem bort fra hans Knæ og kastede sig til
Jorden. på sit Ansigt.
13. Josef tog så dem begge, Efraim i sin højre Hånd til venstre for
Israel og Manasse i sin venstre Hånd til højre for Israel, og
førte dem hen til ham;
14. men Israel udrakte sin højre Hånd og lagde den på Efraims Hoved,
uagtet han var den yngste.. og sin venstre Hånd lagde han på
Manasses Hoved, så at han lagde Hænderne over Kors; thi Manasse
var den førstefødte.
15. Derpå velsignede han Josef og sagde: "Den Gud, for hvis Åsyn
mine Fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet
mig: fra min første Færd og til nu,
16. den Engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne Drengene,
så at mit Navn og mine Fædre Abrahams og Isaks Navn må blive
nævnet ved dem, og de må vokse i Mængde i Landet!"
17. Men da Josef så, at hans Fader lagde sin højre Hånd på Efraims
Hoved, var det ham imod,. og han greb sin Faders Hånd for at
tage den bort fra Efraims Hoved og lægge den på Manasses;
18. og Josef sagde til sin Fader: "Nej, ikke således, Fader, thi
denne er den førstefødte; læg din højre Hånd på hans Hoved!"
19. Men hans Fader vægrede sig og sagde: "Jeg ved det, min Søn, jeg
ved det! Også han skal blive til et Folk, også han skal blive
stor; men hans yngre Broder skal blive større end han, og hans
Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!"
20. Således velsignede han dem på den Dag og sagde: "Med eder skal
Israel velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse!" Og
han stillede Efraim foran Manasse.
21. Da sagde Israel til Josef: "Jeg skal snart dø, men Gud skal være
med eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land.
22. Dig giver jeg ud over dine Brødre en Højderyg, som jeg har
fravristet Amonterne med mit Sværd og min Bue!"