Jeg har i det foregaaende særlig talt om Skansekommandørernes Stilling.
Mandskabet havde det ikke stort bedre. De svagt anlagte og ufuldkomne
Værker fordrede uafbrudt stor Arbejdskraft, først til Istandsættelse,
saa til Vedligeholdelse. Naar Folkene ikke havde Tjeneste, maatte de
arbejde paa Værkerne med Bør og Skovl; det var umuligt at faa givet dem
den haardt savnede artilleristiske Øvelse.
Nogle af de bedste Folk vi havde til at begynde med var Holstenerne. Men
da Infanteriet hjemsendte sit holstenske og sydslesvigske Mandskab paa
Grund af dets Upaalidelighed, blev det ogsaa hjemsendt fra os.
Helt havde man vel ikke stolet paa dem. Ved Tronskiftet overværede jeg
deres Edsaflæggelse foran Sønderborg Slot. Ellers blev Eden aflagt ved
Infanteriet til Fanen, ved Kavaleriet til Estandarten, ved Artilleriet
idet en Mand traadte frem og lagde Haanden paa en Kanon. Men Holstenerne
maatte enkeltvis eftersige Edsformularen, som den Stykke for Stykke blev
fremsagt for dem.
Det hed sig dog, da senere Overkommandoen fik Tilladelse til at aabne en
Del af de til det tysktalende Mandskab ankommende Breve, at Slægt og
Venner hjemmefra tit skrev omtrent saaledes: Lorens eller Hans -- hvad
de nu hed -- er kommet hjem og gaar omkring, foragtet af alle. Du maa
love os, kære Søn eller Broder, at Du ikke handler saa skammeligt og
bryder din Ed.
Imidlertid, ved Infanteriet _havde_ dette Mandskab vist sig upaalideligt
og blev altsaa hjemsendt, ogsaa fra os. Det var dygtige Folk, vi dermed
mistede; vi kunde daarlig undvære dem. De maatte nu i en Hast erstattes,
dels fra Forstærkningen, dels med uøvet, ungt Mandskab.
Det blev en ufuldstændig og en daarlig Erstatning. De færreste af disse
Folk havde før betjent Fæstningskanoner, endsige riflet Skyts. Og for en
ikke ringe Del maatte vi endda hjælpe os med Infanterister til
Kanonbetjeningen. Selv om de viste god Vilje, var det vanskeligt at lære
dem op helt for fra under Fjendens Ild, og dobbelt vanskeligt, da vi
havde saa faa Befalingsmænd.
Tilmed var Mandskabet uheldigt stillet baade ved Skansernes Indretning
og ved Arten af vort Skyts. Naar vi paa den gammeldags Maade skød over
Bænk -- med lavt Brystværn -- ja selv gennem Skydeskaar, led vi altfor
store Tab, baade paa Mandskab og Materiel, overfor det riflede Skyts.
Det skød jo baade længere og sikrere end det glatløbede.
Vi maatte da paa forskellig ureglementeret Vis se at skaffe ialtfald
Mandskabet lidt bedre Dækning. Men det lod sig ikke altid gøre. Følgen
blev et uforholdsmæssigt Mandefald, hvilket tillige med de andre
Vanskeligheder gav en trykket Stemning.