En uhyggelig nat.
Simon Legrees dagligværelse var et rummeligt langt rum, udstyret med en
stor kamin. Det havde en gang været prydet med et svært fint tapet; men
nu var dette falmet og mange steder iturevet og tilsølet. I kaminen stod
en pande fuld af glødende trækul; for luften var om aftenerne kold og
fugtig; Legree maatte ogsaa ha et sted hvor han kunde tænde sine cigarer
og varme vand til toddyen, som han ikke kunde undvære nogen kveld.
Efter at Emmeline var kommet i hans hus, havde Kassy taget sig moderlig
af hende og søgt at verne om hende. Herover var Legree blit forbitret,
og det kom ret som det var til alvorlige kampe mellem ham og Kassy for
den saks skyld. Den morgenen Kassy gik ud paa arbeide sammen med de
andre trælene, havde det netop staat en slig kamp mellem dem, og Legree
havde da i raseri svoret paa at Kassy herefter skulde faa slite ude paa
marken, hun som de andre. Men hun havde mødt denne trusel med det
trodsende svar, at hun netop ønsked dette; hun skulde nok vise at hun
slet ikke var ræd for at ta i.
Da hun kom hjem om kvelden, havde Legree ventet sig, at hun, træt af det
haarde arbeide, skulde komme og bede for sig og love at blive skikkelig
og føielig; men, som vi alt har hørt, lod hun sig ikke saa let kue.
Mens Legree ud paa kvelden holdt paa at lage sig et glas toddy, nærmed
hun sig lydløst til ham bagfra og hvisked bort i øret paa ham: «Vogt
Dem!»