MASKINEN I ULAVE.

(Gustav Frøding.)

Vor Vilje den er Centrum,

vor Lyst Pereferi'n.

»Gaa rundtom, gaa rundtom

din Axe, Turbin'«.

Og Viljen vil sig muntre

og siger: »Kjære Lyst, du,

kom, vi skal drikke Vin!

Gaa rundt om, gaa tront om

dit Centrum, Turbin'«.

Først vil ej Lysten drikke,

men siger: »Altfor fin

for eders ringe Tjener

er jer fornemme Vin!«

Men Viljen raaber: »Rundtom,

her rundtom, Turbin'!«

Helt ofte siden Viljen

og Lysten solded sammen,

drak Dusskaal i Vin

og smurte Maskinen

med Olie fra Rhin.

»Bror Centrum, Bror Rundtom,

Bror Axe, Bror Turbin'!«

Og snart begyndte Lysten

at føle sig som Centrum

og raabe: »Hop, hej, lystelig,

gaa rundtom, dit Svin!«

Naar Viljen sagde: »Lyst, du,

nu stop, ej mere Vin!«

da hikked Lysten: »Vilje, du,

hold Kjæft, jeg er Centrum,

og du Pereferi'n!

Gaa, Centrum, du Rundtom,

du Rundtom, du Trontum,

du Centrum, Turbin'!«

Mod Taget sprang Værket

med splintrende Hvin!

April 1908.

Samlede Værker, Andet Bind · 第 248 / 251 题