:, Gubben Noa ,: var en Hædersmand;
straks han kom fra Arken
han plantede i Marken
:, Vin og Vin, ja! ,: saadan gjorde han.
:, Noa ro'de ,: fra sin gamle Ark,
fyldte sine Tasker
med Bimpler og med Flasker
:, for at drikke ,: paa den grønne Mark.
:, Vel han vidste ,: at Guds Skabning var
tørstig af Naturen,
Folk som Fæ i Furen,
:, derfor Gubben ,: Vinen plantet har.
:, Mutter Noa ,: var en Hædersfru,
gav sin Mand at drikke,
lod i Fred ham hikke;
:, slig en Hustru ,: tog vist gjerne du!
:, Aldrig sa' hun ,: »Kjære Far, saa, saa!
Sæt nu fra dig Kanden!«
Nej, med Kys paa Panden
:, lod hun Gubben ,: salig Sengen naa.
:, Gubben Noa ,: havde fagert Haar;
Fip paa Dobbelthagen,
Kinder som Skarlagen;
:, og til Bunden ,: drak han: Hej! Godtaar!
:, Herlig var da ,: denne grønne Jord;
hver blev budt det Bedste;
ingen tørstig Næste
:, sad og hængte ,: ved et duget Bord.
:, Ingen Skaaler ,: voldte da Besvær,
ej hin dumme Lære:
»Jeg skal ha' den Ære --«
:, Nej, til Bunden ,: drak man ud -- som her!
1907.