(H. Heine.)
To Oxer paa en Bondegaard
faldt i Disput, og den var haard.
De havde begge let til Vrede,
og som det gaar i Stridens Hede,
snart har den ene Ordets Helt,
den anden for _en Æsel_ skjældt,
da _Æsel_ er Skjældsord mod en Oxe,
saa maatte de tvende John Bull'er boxe.
Paa selvsamme Gaard og til selvsamme Tid
geraaded ogsaa to Æsler i Strid.
Langørernes Lidenskab voxed med Hast,
omsider den enes Taalmodighed brast,
og mens hans vilde »Y-a« gjalder,
Medæslet han for _Oxe_ kalder.
I ved, at intet et Æsel kreperer,
som naar man det Oxe titulerer.
En Tvekamp fulgte, de sloges og bedes,
med Hoved og Hove de stødtes og stredes
med mangt et Spark i hinandens Podex,
som det er befalet i Ærens Kodex.
Og hvad er Moralen i dette vort Digt?
Duel _kan_ blive bydende Pligt:
Om Løjtnantsspiren betitles en Praas, --
nuvel, det er klart, at saa maa han slaas.
1897.